Tyst som Aa i Engen rinder

Tyst som Aa i Engen rinder
Spejler Himmel, Sky og Jord
Bærer Sproget vore Minder
Hvad der var, og hvad der gror
Tyst som Aa i Engen rinder
Rent og stille er vort Ord

Uden Brovten, blomsterbroget
Som en Eng i Sommerfl or
Glimter, lyser, dufter Sproget
Af vor egen milde Jord
Tyst som Aaen, blomsterbroget
Klart og frodigt er vort Ord

Skabt af Luft, med Vindens Vinge
Blødt dets Kys og let dets Spor
Smedet til en smidig Klingе
Viddet hvæssede vort Ord
Tungt som Hug af Mandеns Klinge
Let som Pigens Dans vort Ord

Varmet ved vort Hjertes Varme
Gror dets Rigdom, naar vi gror
Modersmaal har aabne Arme
Favner, løfter som en Mor
Varmet ved vort Hjertes Varme
Vokse skal det danske Ord!