Nej

Selvrefleksion
Det sundt for sindet at gemme sig for solen
Lukkede persienner hele ugen
Fisker en LP fra reolen, prøver at glemme støjen fra hjemmetelefonen
Forventer ik noget, for venter ik nogen
Det her rodehovedet har modet siddende på sit X-kromosom
Eksplosion af ærlighed til de onde sender en drone
Sætter mig på stolen fluen sætter sig på væggen
Alt over fem skridt fra stuen er en besættelseszone
Af tumper der prøver at slikke sig selv på tennisalbuen
Jeg ved ik hvem der kan bruge en
Person der ik tør at sige fra, så jeg er blevet lettere immun
Overfor presset skal ik bevise mere
Tid til at mærke mig selv og insistere
Har det fint lige her
Uden bivirkninger fra JA-hatten
For det der trækkes op af den er kun konfliktflugt og klicheer
Derude dater de sin dårlige vane
Popper en ipren, filtrerer min newsfeed for floksler og spam
Så jeg kan komme igennem dagen
Alle spørger om jeg har interesse. Hvad vil de med min fucking altan?
Godt så
Hvordan skal man ku få noget igen hvis det altid er sig selv man ofrer?
Ingen er ligeså bodyguard som Kevin Costner
Mister respekt for folk der nikker nakken, danser lancier og puster sæbebobler
Du går Jim Carrey på de, siger ja til hvad end der kommer
Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stoppe mig?

Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer
Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej. Det starter med et nej
Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej
Ja, det starter med et nej
Narret af nejet. Narret af nejet
Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt
Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget

Har stadig den ene sko på
Tæller dem jeg er blevet truet af og prøver at huske hvad jeg troede på
Det ringer jeg snart 112 på
Genvej, Frejas Sal th. var ik den adresse jeg valgte at bo på
Ingen vil ånde ud, de vil online, det OK
Men de ser ik sig selv i øjnene vil jeg væde en notifikation på
Har stadig den anden sko på
Trækker mig ud til tønden og tvinger mig til at stole på at jeg kan pisse en solstråle
Udenfor holder de ydrer værdier modeshow
Hvordan kan de have ro på når det sejler ned af cirklen på deres lorte å?
Sidste år var min horisont begyndt at forsvinde
For hvis sådan den ik udvides synker den ind
Begyndte at skynde mig, løbe om kap med vinden, forsøgte at forbinde
Alt med et ”ja, selvfølgelig”, følte kun en forløsning i glimt
Dybt nervøs psykisk følte jeg var nødt til at være flink
Søgte ambitiøst at finde lykken på det øverste trin
Udnyttet, spyttet på, hvem støttet mig? Ingen!
Den knyttede hånd kostede mig næsten det bånd jeg havde knyttet til hende
Misforstået lykke gør blind, nikkeduer, Lego-figurer skilt ad og viklet i snore
Bomben tigger du føler dig forpligtet til at kigge på dit ur
Virker ik at vi sluger mediespindets frihedscensur
Nej er den eneste kur mod den selvdistancerende udviklingskultur
Hvis ik at det store billede er rosenrødt er det hele sort
Med panden forrest løber vi ind i en mur, hvis ik at stemningen er go’ og
Vi bitcher i smug og drikker os dumme i optimistisk pis og Kahlua
Giver alle andre skylden til vi finder ud af hvor lidt vi selv gjorde
Selv ik Frankenstein havde mistet sine skruer
Vi benægter monstret under vores sengen men det ligger på lur
Kun for at sætte os fri fra vores bure
Milleniummets primitive tilskuere
Jeg blev en helt anden, befandt mig midt i blandt
Gigantiske muligheder og et eklatant skift i sindstilstand
En sprint mod det JA der burde have været en romantisk kinddans
Den vrang forestilling svandt ned i den frie mands kviksand
Indfandt mig med at det kan gøre godt at træde helt vande
Det sandt vi kønnest når vi mest grimme, rank ryg når vi bærer vores mangler
For er der man der ik for sig selv kan man ik være der for andre
Lærte at være ærlig sekundet jeg mærkede mine grænser
’Du hopper på alt’ var malet på alle vægge i det værelse jeg sprang fra
Hvilken åbning er det vi jagter?
Når døren ind til os selv er den eneste der skal åbnes så længe hjertet det banker
Du går Jim Carrey på den, siger ja til hvad end der kommer
Jeg går Jim Carrey på den, masken af hvem kan stop mig?

Marcherende menneskerobotter der parerer ordrer
Og lader alle andre tænke for sig, et ja til dig selv det starter med et nej. Det starter med et nej
Vigtigt at vi ik ditcher det kritiske blik, essentielt for at vi kan udvikle os lidt. Et ja til dig selv det starter med et nej
Ja, det starter med et nej
Narret af nejet. Narret af nejet
Men det er os der bør narre det, ved at sige det højt
Og lukke døren til det kaos der aldrig var vores eget

Som en klog mand engang sagde. Dem der hvisker lyver, og et nej har alle dage givet dem noget at tale om i krogene. Et ærligt nej er altid bedre end et falsk ja

Sagde nej til det, nej til det
Ku ik finde mig i det, mig i det
Skreg var ved at sprænge i det, plejede ik at se fejl i mit spejlbillede
Var meget stille for længe, holdt deres lort ud og mit eget inde
Uden at vide at jeg ville, gøre begge ender ned af min vej blinde
Ku’ bar ik bli’ ve, det kan være sundt at trække en nitte
For når der bliver trukket i dig fra begge sider giver det dig fokus til at ku trække stikket, jeg gik i
For små sko i for store spor nu vender jeg tæppet, støvet er skubbet under for længe
Bliver ik klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det men når jeg fordyber mig i det der har fået mig derhen
Lad det være et løfte om ik at sænke paraderne
Hvem kan se dig i øjnene når det aldrig er dem du græder med?
Hvem kan kysse din mund min når det aldrig er den du råber med?
Jeg kan ik give dig hånden når det aldrig er den du slår med
Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet
Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet
Lad os narre det ved at sige det højt som vi plejede
Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet
Narret af nejet - Narret af nejet - Narret af nejet
Uanset hvad der har givet mig det er aret mit eget