Måske

Undviger en vandpyt
Facadebad i byens eftermiddags skygge, naturen har talt og vi har adlydt
Så hva’ nyt?
Under solen udover at den har gemt sig væk, asocial typ’!
Købmandsvinduet stråler med blomster og frugt
På min side af glasset ligner det at folk er på flugt
Fuckd op eller smukt?
I går faldt folk over hinanden, nu holder alle sig godt på afstand
Bag opslåede trojanske skjolde
Storbydrama hvor alle mener de selv spiller den mest fremtrædende rolle
En spytklat fra mit barndomshjem
Drejer mod min mokkapusher, kan dufte dagens femte kop kaffe forenden
Skal mødes med en gammel ven
Der bare et ’men’. Måske sagde jeg kun ja fordi jeg ik ku’ sige fra igen?
Vi har haft vores aftale længe
Og lever nok for lidt i nuet. Carpe Diem! Vi går straks i spænd
Ligeså afslappet som den gang vi plejede at hænge må jeg erkende
Minderne får barnesindet frem hos to raske svende
Og pludselig er klokken kvart i fem
Mobilen ringer. Min chefs rasende stemme går klart igennem
Ved den er gal allerede før han spørger hvor jeg er henne
Mangler penge så den vagt måtte jeg bar ik’ glemme
Hvordan forklarer jeg den?
Han kalder mig ting som ingen har fortjent, hvor svært kan det være at snakke pænt?
De lovede regn sagde ik der kom en storm
Vælter kaffen da jeg rejser mig og snubler som en klovn
Ud på gaden spejder efter en fucking vogn
Min hjerne gentager min chefs sidste linje: ”Du skal ik’ komme i morgen”
Trist trold i skoven
Blir’ ik mindre pissed’ at af skyerne strinter stolt for oven
Intet halløj på det her badehotel
Kan kun pege fingre af mig selv
Talkshow-trash til Phil måske jeg sku’ have lidt hjælp
Har brug for at komme hjem og sove den her dag ihjel
Da jeg bliver stoppet af en Global Gabriel
Sådan en med plasticchartek og dugget brillestel der får orgasme af at fortælle
Hvordan man kan få verden til at spire ved ved at donere og skrive under
Og ja…det kan man vel
Han siger han er fra Amnesty. Jeg siger han i hvert fald er fra et sted, hvor man har god fantasi hvis han tror nogen siger ja til at gi’!
Hæver min stemme, spørger om han har mistet sin sans for pli
Siden han udfordrer den tilstand jeg mentalt er i
Adrenalin!
Skubber til ham, spørger om han har en Panodil
Drivvåd op til min ankler
Får øje på en plakat under de spottede lamper
Det der står må have til formål at ramme mig
For os gælder det om at gøre en forskel - også for andre
Shit er det mig der tosset? Det jeg bang for
Min mavefornemmelse begynder at slås med mine tanker
Det der det var slet ik mig
Burde have lyttet to minutter, givet ham et venligt nej
Send en regning så jeg kan sætte en streg
De beslutninger mit humør dater
Bør krydsforhøres af min fornuft før de forelsker sig
Åbenbart svært ik at lave de lette fejl
Må se mig for for respekt går begge veje
Før man har fundet sig selv bør man ik lege gemmeleg
Må se mig for for respekt går begge veje
Er det et dårlig valgs dominoeffekt eller ej?
Må se mig for for respekt går begge veje

5 timer senere
På vej mod indre by et par procent promille rigere
Støvregnen falder tæt
Åbner munden og lader det ramme i et sekund føles alt perfekt
Himmelbølgen har endelig skyllet menneskemylderet i gaden væk
Gribes man af øjeblikket har man ik brug for redningsnet
Natten er smuk
Både ude og inde kan man høre der falder en dråbe
Flaskehalse på flugt
Fra den autopilot de kæmper sig gennem dagen for ku’ slukke
Sanseløs druk, de gode undskyldninger de allerede brugt
Mon vores forgangsmænd lagde dem i en krukke -
Af guld forenden af byturen? Man kan vel håbe
Mørkets matadorer møder månen med halvneurotisk adfærd som Maude
En halvtomt glas i rendesten flyder
Indbyder til fælles fodslag på kant af Københavns blindgyder
Et skrig lyder…..
Sådan et man godt ved hvad betyder
Jeg kigger mig omkring, ik et øje at se bryder
Mig ik om at min tanker accelererer væk fra mine stenfødder
Nysgerrig efter hvor og hvem men vil ik vide hvad
De to første trækker mig hen til en lille sidegade
Jeg sku aldrig ha kigget
Alt fucker pludselig med forårsnattens elegante glansbillede
Tre trimmede mænd med sorte hætter og bat
Står om fjerde mand i total stilhed
Den fjerde mand har frygten tværet ud i ansigtet
Og sine rystende hænder over hovedet i et forsøg på at skabe tillid
Den ene skubber til ham, siger han skal finde sin pung og gi’ ham
Hvad han har. De to andre battene klar
Manden tager pungen frem og siger han ik har nogen penge
Viser et billede at barn og kone og prøver at bevare roen
Men de spytter ham i panden
Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring
Først et slag. Så et mere
Insisterende tramper de på ham til han ik skriger
Står bomstille stirrer stift til jeg
Spekulere om jeg skal ringe, råbe eller løbe ud for at finde flere
Men hvor fuck henter jeg hjælpen fra?
Mine panikslagene pupiller popper næsten ud da den ene vender sig
Iskoldt jag igennem mig!
Triolerne bag brystlommen går amok, tiden holder op
Pænt fuckd! Min samvittighed og fornuft laver Faceswab
Svært at se hvordan det her skal ende godt
Jeg ved jo ik engang hvad det er
Private sager? Banderelateret? Min mave sige at jeg bør lade det være
Men kan jeg tage det svære valg at bære
Uvisheden om hans skæbne uanset hvor grimt det smager?
Tæt tåge og hemmeligheder fylder atmosfæren
Som om der er blevet taget en bid af min hjerne
Der finder et fixpunkt i det fjerne som mit blik det kan jage
Jeg ved ik hvad fuck jeg sku gøre alene mod tre
Så jeg løber. Til begge ben er ved at falde af
Gennem byen ind i lyset uden at se mig tilbage

En flaske rom og hundrede ligegyldige samtaler senere
På vej hjem fra indre bys overfladetema
Betonblokke proppet med sociale strippere
Der jagter kameralinser, DNA og fri bar
Har ik mere tilbage i mig
Havde glemt at det er opmærksomheden der afgør om man er konger eller mannequiner
Min telefon vibrerer, hvem fanden er det der ringer til mig?
Når lige at tage den op da den løber tør for batteri jeg
Stikker hænderne i lommen
Fletter fingre med mine nøgler vender dem i hånden
Skyggerne er lange, silhuetterne er tomme
Næsten som om at natten ventede på jeg kom
En fyr kommer gående lige imod mig
Med mørk tøj og hætten trukket godt ned over hovedet jeg
Stopper op han vil spørge om noget går jeg ud fra
Til jeg ser det velkendte ansigt fuld af spindelvævslignende sprængte blodkar
Det kun 5 timer siden jeg stod face to face med ham
Han genkender mig med det samme og går længere frem med battet i venstre arm
Mit blik forsøger desperat at lede
Efter den hurtigste vej væk promillen holder angsten nede
Jeg ved jeg kan løbe fra ham. I næste sekund
Testes alle mine reflekser da jeg vender mig rundt og ser en…

Det er mørkt. Kan ik mærke mit ansigt. Alting spinder
Tager hænderne ned fra hovedet. Der er blod på mine fingre
Mit fokus det svigter
Kan se den halvfulde måne og tre par sorte sko fra hvor jeg ligger
Smadrede murstensklipper
Sølvblanke fliser hvor regnes efterspil laver urolige cirkler
Ingen godhed og glitter
En parallelverden til den rødmalede by, hvor der aldrig er nogen der kigger
Den ene mand hviler foden på mit ben og siger jeg ude i noget skidt jeg
Samler mod til mig
Får fremstammet jeg ik vil rodes ind i problemer
Han peger på mig med battet og siger han ik har mere tålmodighed i sig
Han sparker til mig, siger jeg skal finde min pung frem og give ham
Hvad jeg har, de to andre har battene klar
Har ik noget på mig, men sandheden er ik altid rar
Hans kæbe slår revner da han siger det ik er det rigtige svar
Og at han ked af det skal ende sådan her, men som jeg ser
Er det ik kun er et valg han tager
Han vinker de andre to hen
Hans hæse monotone stemme forklarer dem at jeg ik har nogen penge
Mit blik blir tomt da jeg spotter spidsen af en kniv i hans inderlomme
De diskuterer om de skal bruge den
Min mund er løbet tør for vand
Min puls og reaktionsevne er flygtet fra hinanden
De spytter mig i panden
Siger noget med et øje for et øje og at mønstret går i ring
Lukker øjnene klar til at forsvinde i natten
Sekundet før de går på mig hører jeg en stemme lige bag dem
De sænker sine bat, vender sig rundt, en ung fyr med øjnene gemt under cappen
Står uventet foran dem
Har jeg råbt på hjælp?
Han siger de skal lade mig være, at det vil være bedst for dem selv
At han har ringet 112 og at de kan komme når som helst
De tre mænd tøver med et udtryk af chok tilfældes
Mine øjenkroge overvældes, mændene de står og skændes
Om hvad de skal gøre, har aldrig oplevet noget så intenst
Havde givet op for længst
Hører flere skridt og stemmer rundt hjørnet. Håb i mørket
Tørrer blod, sved og tåre af i mit ærme
Tror ik mine egne øre da jeg hører sirener i det fjerne
De tre mænd løber
Men den unge fyr han når ik at flytte sig
Han synker sammen på jorden
Slæber mig over til ham langs med muren
Hele min dag flasher i små glimt
Hjælper ham ud på vejen, råber på hjælp og blændes af de blå blink

De næste ting skete så hurtigt
Politiet gjorde sit. Redderen sagde at det ik var et stort snit
Og nu ligger vi i ambulancen side om side
Tilfældig eller selvvalgt virkelighed?
Gyden forsvinder ud af syne
Tak er kun et fattigt ord men lige nu kan jeg ik finde et synonym
Han smiler, og siger at vi nok skal klare den sammen
Og at han er sikker på at jeg også ville have gjort det samme for ham…

I dag bliver vi jaget af ja’et
I morgen bliver vi narret af nej’et
Valget mellem dem må ske