Ja

De korteste ord kræver størst eftertanke. Jeg satte altid mit kryds ved ja. For med et ja er intet sikkert. Det kan være prikken over i’et og en lærestreg under solen. Et ja er for den nysgerrige sjæl. Og hvis spændingen ved det ukendte ikke er værd at leve for, opdage for, ja så ved jeg ikke hvad er

Uden hænder i min overhalingstankebane
Ingen affaldssække i bagsmækken jeg skal af med
Slukker en gammel vane
Tæller afkørsler i det åbne land jeg har sat mig godt til rette bag ved
X2

Hvilken vej vil du tage?
Ser du det fra et andet perspektiv bliver et ’aj’ til et ’ja’
Og alt kommer tilbage
På nær tiden men hvis jeg undgår at gå ned
Går den for mig en dag
For os gælder det om at gøre en forskel for os selv
Såvel som den der beder om hjælp, din åndsfælde
Vores verden er ik en garanti
Men hvis I'rak en hånd ud og gjorde Syrenestigen farverig
Hvis vi plantede Et'træ'a håb til dem der kommer Fra’en’krig
Hvis bare de sagde ja til hinanden, ku tomgangen bli
En verden vi ku vokse op sammen i
Gider ik at tage, betaget af at give
Der hænger umoden frygt på træerne
Det vores pligt at plukke og gemme kernen når vi smager det
For hvorfor spare på tiden når det er det eneste vi har at give af
Vi la’ vores tryghedstics tricke når vi skal sige ja
Angst for forandring
Blinde og bange for at misse ud på for mange ting
For ik at fanges i det samme spind
Må vi se muligheden fremfor begrænsningen
Der ingen dumme spørgsmål kun dumme svar
Et nej gør mig dum den dør der ik åbner sig
Verden lå så klar, låser mig selv
Hvis jeg ik drejer på de nøgler i det bundt jeg har
Hvad har du kondi til? Snør dine sko
Hvorfor stå stille når man kan gå glip og løbe en risiko
Ingen kan blive ved med at løbe uden om målet
Man ved ik hvad det vil sige at træde forkert når man ik tør at sætte foden i gulvet
At se det positive kan ik gøre en konklusion naiv
Der er forskel på om man udnytter eller bruger sit liv
Et nej er alligevel et ja til noget andet
Kom ud af ottetallet, spring, få dig et par knops i faldet
Jesus har heller ik både månelandet og gået på vandet
Hellere mislykkes end ik at ha brugt sin fornuft og satset

Som en klog mand engang sagde
De korteste ord kræver størst eftertanke
Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller
Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det
Jaget af ja’et – jaget af ja’et
Men det er os der bør jagte det, jagte det og de chancer der ik allerede er taget

Uden hænder i min overhalingstankebane
De bakkedale jeg har lagt en plan med
Skeletterne kommer frem fra skabende, Min far han sagde det
Uden hænder i min overhalingstankebane, min far han sagde det: ”Når du gør noget så gør det helt, for vores første ord er starten på vores afskedstale”

Ja-hatten er ik et fortidsfund fra en primitiv træhule
Den sidder ik på hoved af cirkusklovne der hikker savsmuld
Åbenbarende, magtfuld
Den la’ mig ånd’ ind, ligesom Nazul og konfronterer det de andre har at skjul’
Sidste år var min horisont begyndt at forsvind’
For hvis sådan en ik udvides synker den ind
Begyndte at flygt’ fra ting jeg engang forsøgte at find’
Misforstået lykke gør blind
Nu der ik en dag jeg føler jeg kan være bekendt at spild’
På at fokusere på det jeg vælger fra fremfor hvad jeg vælger til
Ja i medgang og modgang
Det ik en gang en udgang det roden til vi groet sammen
Siger ik ja fordi jeg ik lade være
Men fordi jeg er nysgerrig for at se hvad det er
Siger ik ja fordi jeg ved det den retning mit liv skal hen
Men fordi det hjælper mig med at vide det i sidste ende
Siger ik ja fordi det altid gavner mig personligt
Men fordi der er andre der engang imellem kan bruge et
Barrierene brydes hvis bar’ ja’erne
Ik er dem folk de har sværest ved
Alle kan bruge en frisk start af og til
Så nu forsøger jeg at indhente den tid det tog mig at lære det
Lad os stille os foran det spejl der fremhæver alle vores fejl
Før identitet det bliver fabriksarbejd
Jeg på min vægskål med ja og nej
Det ik kun sminke og succes det også bagage jeg har valgt at veje
Omfavn nuet, sig ja til din fortid
Det oplevede er ik oplevet når det holdes nede
En stræben efter det jeg ik har forstået
Ambitionen om at være noget udover det jeg ik nåed’
Mig-kulturen vender og drejer dig, vægter og vejer dig
Tæller de likes du har, ejer, sælger og hyper dig
Menneske-designervare
Det alt det pis vi bukker under og nejer for
Der udadvendt selfie op i den her jeg spejler mig

Som en klog mand engang sagde
De korteste ord kræver størst eftertanke
Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller
Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det
Jaget af ja’et – jaget af ja’et
Men det er os der bør jagte det, jagte det og de chancer der ik allerede er taget

Uden hænder i min overhalingstankebane
Bremserne i vejkanten sov stille ind indstillings karambolage
Men sagde halleluja til initiativet før gribbene kom frem og greb
Uden hænder i min overhalingstankebane
Modsat retning af den usikkerhed mange tager tilbage til
Blevet tæt med det distancetagende
Klarsynet står skarpt når man lader sin eneste chance præge det

Hvorfor vælge det lette, gemme sig væk i sig selv og nægte
Det spændende ved at vær menneske, nemt at glemme at tænke
Indimellem kan det hjælp’ at bli’ smækked en kesslerkæb’ i godkendelsesprocessen
Sende sit indadvendte væsen til tælling, det omvendte det et forkælet nægtelsesstempel
En sjælsælgende mental fængselsfælde dem vælger at give det medbestemmelse
Ender som et pleteksempel på utæmmet selverkendelse
Så prøv lykken, det ku være den blev hængende (X3)
Prøv, prøv lykken det ku være den blev hængende
Prøv lykken det ku være den blev hængende
Prøv lykken det ku være den blev hængende
Selvrespekten
Ja’erne har ik bare brug for en hjerne men også en der kan tænke med den
Frister, mulighed, kast dig, ud i det, fasthold
Frister, mulighed, kast dig, ud i det, fasthold
Som en klog mand engang sagde
De korteste ord kræver størst eftertanke
Vil jeg frem og tilbage eller vælger jeg hverken eller
Bliver kun klog på mit udgangspunkt når jeg søger væk fra det, væk fra det, væk fra det