Vi sletternes sønner

Vi Sletternes Sønner har Drømme i Sind
De vågner og bliver til Sange
De stiger af Sommernattågernes Spind
Som Lærkerne flyver af vange

De brister af Længsel en Dag i April
Som Crokus og blå Hyacinther
De bryder som Vårsolens sejrende Smil
Igennem den smeltende Vinter

Så sejler de over det duftende Land
Hvor Vårsæden pibler af Jorden
Og hilser med Jubel bag Skovenes Rand
Den blinkende Stribe af Fjorden

Og skælver lyksaligt i fløjtende Lyd
Som triller fra Haver og Lunde
Og stjæler letsindigt Forventningens Fryd
Fra løndomsfuldt smilende Munde

Det er ikke Morgen, det er ikke Nat
Sært Tankerne vildes i Tågen
Højt hamrer et Hjerte, og hist i et Krat
Er Sommernatsangeren vågen

Hr. Oluf red over Elverbro
I Midsommernatten den hvide
Hans Ganger, den snubled på fire Guldsko. --
Hr. Oluf, hvorhen vil I ride?

O, Trolddom i Sommernattågernes Spind!
O, Minder, som kogler og frister!
Vi Sletternes Sønner har Drømme i Sind
Og ved ikke selv, når de brister

De ligger og venter Forløsningens Stund
Og længes at blive til Sange
Som Lærker i Kløvermarktuernes Bund
Før Dagningen lyser i Vange