Noget om at gå

[Vers 1]
Nu falder regnen monotont og trist
Og lægger spejle ud på sti og vej
På himlen vandrer skyerne, og hist
Hvor vejen krummer ryggen, vandrer jeg

[Vers 2]
Jeg går og nynner på en melodi
Om markens blomster og de vilde hegn
Og er den ru og hæs, er det fordi
Min røst blev stemt af vestenvind og regn

[Vers 3]
Der ringer klokker mellem sten og grus
Med lys af Kingo, Brorson, Ingеmann
Og blæsten danser som et sprøjtеhus
Imellem Åbybro og Tranumstrand

[Vers 4]
Jeg hører sange alle vegne fra
En klarinet. En tromme. En fagot
Og fra Vorherres egen prostata
Slår væden ned og gør mit landskab vådt

[Vers 5]
Min brille bli'r et prisme. Vejen står
Forvrænget i de våde brilleglas
Så jeg kan ikke se, hvorhen jeg går
Skønt jeg har næsen med som støt kompas

[Vers 6]
Jeg synger, skønt jeg burde være sur
Min frakke har jeg glemt ved Karup Å
Min pibe har jeg mistet. Og mit ur
Nu har jeg kun mig selv at passe på

[Vers 7]
Og derfor må jeg gå forsigtigt frem
Og ikke gå forkert. For det er slemt
At gå sig vild og siden vende hjem
Og være bleven borte eller glemt

[Vers 8]
Men regnen falder syngende og slår
Som piskesmæld henover ryg og lænd...
Jeg er et lille menneske, som går
Fra Allested til Ingenvedhverhen