Forår over Europa

[Vers 1]
Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn
Om børn, der aldrig kendte sult og grå ruiners skarn
Om drenge, ingen havde lært at tømme en pistol
Mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol

[Vers 2]
Å kunne jeg fortælle dig et sælsomt eventyr
Langt borte fra en vished om de søndersprængte byer
Fortælle om en verden, der var god mod sine små
Og aldrig gav dem håndgranatens mod at leve på

[Vers 3]
I mørke kældres fugtighed, hvor råddenskaben står
Og skriger i en feberkrops betændte hungersår
Går børn omkring, små blege børn som ingen verden har
Og søger blandt forkrøblet liv en savnet mor og far

[Vers 4]
I små, grå hænders vifteform står håndens knogler spændt
Mod hudens skøre, blanke væg materiebetændt
Der jamrer fra en skorpet mund en ordløs bøn om brød
Så vralter en fra blod og snavs til ensomhed og død

[Vers 5]
De brænder lig i skovene på denne forårsdag
Hvor løvets himmel lukker sig om livets nederlag
Nu blomstrer anemonerne på stilkens grønne garn
Å kunne jeg fortælle dig et eventyr mit barn