Manden På Bjerget

[Intro: Pil]
Skubber jeg hiver mens de andre glider driver ned
Når du pruster og hviner så griner jeg bliver ved og ved
Det så det siver og piner men jeg ved at det giver mig
Hvad der skal til for at nå de mål, der gør mig til den jeg er

[Vers 1: Mund de Carlo]
På kanten alt jeg klatrer
Med ansigtet badet i sved både nat og dag
Her laver man ikke vand om til vin
Et bjerg og en mand, en mand og en sten
Adrenalinrush, alt er så iskoldt
I himlen og viljen jeg finder jeg logi og kost
Slås som en bisonokse op af bjerget for at vi kan vokse
Sammen i Sisyfos fodspor til det sidste togt
Som når rovfuglen letter
Sulten men overskuddet mætter
Hænger i en gråzone af morgensol og stormfulde nætter
Hvis du' hård som sten så kom rul med mig
I ryggen på min tro væbner med to hænder, modsætninger mødes
To skæbner ender som modpolens fodlænke
Trives her i fængslet
Mentaliteten når målet definerer mennesket
Mit ridt med skæbnen, der er skåret ind i klippevægen
Livskilden og akilleshælen
Skridt for skridt bliver jeg ét i bevægelsen
Jeg hader, jeg ikke kan lade være at elske den

[Omkvæd: Pil]
Sætter højre fod ned mærker tyngden, smiler, bliver ved
Løfter venstre fod i vejret glemmer tid følger færten
For jeg ved det dét her jeg vil det dét her der skal til
Skubber min sten opad bjerget mens andre glider falder ned
Falder ned
Falder ned

[Vers 2: Mund de Carlo]
Luk munden, hvis du vil sigte mod et punktum
Har du nået bunden, har du mere råderum
Håb kun på at ku' stå en stund uden at skulle skubbe rundt
Ikke nogen bump, der skal undgås, kun små toppe der skal bestiges
Mellem tåge og tung grums
Er der smuk kunst der prøver at få luft til lungen, målpunkt
Helt op hvor himlen forbindes med tinden af klippen, for mig er hvert sekund en grund, man ser det man vil se – hvad ser du?
Ser du han har svedt for en bindegal ide
Man ser det man vil se – hvad ser du?
Jeg ser meningen med det hele pakket pænt ind i trivialitet
Blikket indridset i min sten
Time for time kan jeg mærke hvert skridt i mine ben
Man kan snuble tabe pusten, falde ud over kanten
Men jeg kender mænd, der søgte skæbnen og flygtede, da de fandt den
Jeg var så nervøs for at print den ind i min hud men jeg har ønsket forbandelsen
Så fuck om jeg var klar, det ved jeg stadig ikke om jeg er
Men jeg har lært ikke at se toppen ved at stille mig på tær

[Omkvæd]
Sætter højre fod ned mærker tyngden, smiler, bliver ved
Løfter venstre fod i vejret glemmer tid følger færten
For jeg ved det dét her jeg vil det dét her der skal til
Skubber min sten opad bjerget mens andre glider falder ned
Falder ned
Falder ned

[Bro: Mund de Carlo]
Skubber min sten op af bjerget, hiver for vejret
Bukker ikke under for noget og fuck om det er stejlt, det ikke ligeså stærkt
Har sigtet rettet mod spidsen af tinden tappet
For energi, hvis ikke det var fordi jeg vil det mere end de fleste
Det hvisker til mig: "Én ting tæller - intet enten eller længere"
Så forsætter op mod det himlen, den gemmer
Arbejd dig vej, sød sang i mine øre
Til toppen sammen, så jeg står ret og gør honnør

[Outro]
Skubber jeg hiver mens de andre glider driver ned
Når du pruster og hviner så griner jeg bliver ved og ved
Det så det siver og piner men jeg ved at det giver mig
Hvad der skal til for at nå de mål, der gør mig til den jeg er