Kærestebrev Til Verden

De lykkelige, ridderlige, liderlige mennesker
Vågner op helt af sig selv
Men intet opstår vel af sig selv
Gør det vel?
Vakkelvorne, helt bedårende, ubeskårne
Relaterer de sig fortsat til hinanden
Og i skolen lærer man om alt det nye under solen

På grund af skraldemanden og statsmanden
Og vognmanden og vandmanden
Og lydmanden og bedemanden
Og bagmanden og landmanden
Lever vi vores drømme ud
Postmanden og styrmanden
Og målmanden og lysmanden
Og ismanden og havmanden og vismanden
Bærer mig i en gul kongestol
Åh, min Gud

Begivenhedsrige, meget sindrige, og så trodsige
Krydrer de deres forheksede hjerner på jagt
Efter guldhorn og ukendte stjerner
Fantasifulde, hemmelighedsfulde, helt almindeligt fulde
Folder de deres frontallapper ud
I transportsmidler kommer de i tide frem til nuet

Takket være fagmanden og formanden
Og vognmanden og vandmanden
Og statsmanden og landmanden
Og bagmanden og begmanden
Og bedemanden og levemanden
Og spillemanden og træmanden
Lever vi vores drømme ud
Postmanden og styrmanden
Og målmanden og frømanden
Og ismanden og havmanden og vismanden
Bærer mig i en gul kongestol
Åh, min Gud
En blodsøjle skyder op
I mit støvede hjertes kalkbrud
Kærestebrevet må sendes ud i dag
Det vil få mig til at slappe af
Og ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere
Ikke tænke mere