Fællesbrev Fra Sveg Vårdcentral

Kære børn her får I brev
Glæder mig til at komme hjem
Heroppe kommer folk så galt afsted
Der er så meget at se til
Håber I vil følge med
Først var der skovarbejderens ulykke
Han blev noget hvid i hovedet
Da jeg forsøgte mig med en dobbelt reponering
Af hans åbne håndledsbrud
Ja, pænt kom det sgu ikke til at se ud
Så var der kvinden fra Umeå
Hun sku’ ud og plukke multebær
Brusede ind i en bjørn
Spillede død så godt hun ku’
Men blev alligevel slemt skalperet
Åh ja, det er hva’ der kan ske her
Så var der den septiske patient
Med sit metanolforgiftede hjemmebrændt
Nu ligger han og rabler om træbriketter
Og holder hele centralen vågen
I de lange nætter
Åh, men som de siger:

”Himmel och pannkaka”
Lad nu freden sænke sig
I nat

Så var der skræmslet i Funäsdalen
Hun havde hængt sig ude i skoven
Måtte ud og skære hende ned
Glemmer ikk’ hvordan hun hang der med næbet
Mens jeg stod som en bøddel i mørket
Og baksede med fukssvansen og rebet
Så fik vi havemanden med nyresvigt og blødninger
Og en nasty mosegrisfeber
Havde bare gjort rent i stuegangen
Fik lidt støv i næsen
Og så var han en færdig mand
Ja ja da, velkommen til Jämtland

Himmel och pannkaka
Lad nu freden sænke sig
I nat

I går var det så et jordskælv
Grunden rystede i en evighed
Hele plejehjemmet lå ned med slagtilfælde
Men ambulancen ku’ ikk’ komme afsted
Et klippeskred havde lukket alle vejene
Kære børn, nu må jeg runde af
Der er så meget at fortælle
Men jeg er lige ved at segne
De ta’r livet af mig
De forbandede fjeldaber
Husk på hvor godt I har det
Nede i marklandet

Himmel och pannkaka
Lad nu freden sænke sig
I nat