Hvordan Kunne Vi?

[Vers 1]
Jeg kan li' at ryge pinde, men jeg får vinter depression
Og kæmper med et sygt sind og alle mine indre dæmoner
La' mig forklare det for jer, det' barske løjer
Når en utro pige kan gi' mig paranoia
For hjertet blir' mindre, følelserne færre
Jeg' færdig med finker, men har da lært at det der kærlighed stinker
Så det' op på hesten igen og stram ballerne
Men det fremkalder frygt for ild at brande nallerne
Og jeg' påpasselig men ingen passer på Pac
Når jeg puffer på pinden med pot, hash og tobak
Imens jeg udtænker teorier for konspirationer
Holder et vågent øje, selv med mine homeboys
Paranoid eller bare stupid? Hvor sku' jeg vide det fra?
Der ingen der har givet mig svar, så jeg er fyldt med nok vrede
Men jeg skider det bare et styk' og stoler ik' på nogen
Og ser kun skjulte mikrofoner (Blir' det her optaget)
Det står klart, er desperat, skæv og stenet
Men hvad' meningen med livet? Kan ik' finde den
Jeg mister snart besindelsen
Går blind igennem livet med en pind i den
Ene hånd og håber på jeg snart får medvind igen

[Omkvæd]
Hvem sagde sand lykke ik' er svær at finde
Og hvem sagde, kærlighed gør dig stære blind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde, jeg sku' slappe af for der er værre ting og
Hvem sagde for evigt, det ik' til at tro det vi
Havde sammen, det bare var en illusion
Så hvordan kunne du? Og hvordan kunne jeg
Være så dum at tro at jeg ik' ku' leve uden dig

[Vers 2]
Ryger jeg en blunt går det galt, det' de der negative tanker
Det' så ondt og brutalt, minder mig om mit liv det mangler
Noget fundamentalt, måske en kvinde ku' redde fra mig
Fra den drejning tingene har taget, måske hun ku' forandre alt
Fordi jeg mindes sgu stadig inden jeg havde angstanfald
Og frem for alt indestængt vrede, der var slet ingen ballade
Før sindet blev skadet og selvskrevet i helvede
Før alt var fucked for nu er sjælefred en sjældenhed
Jeg' selvglad, selvfed og satans selv medlidende
Men elsker livet, så mon ik' at det med tiden vil forsvinde
Det' nok en periode jeg skal gennemgå
Og vente på det vender, inden det ender
For det' let at blive grebet af panik
Jeg satser på en skønne dag at skille mig af med mine skeletter i skabet
For jeg spjætter i rebet og mærker det strammer til
For livets mening, det' bare af til lidt svært at se
Skyldes det penge, skyldes det vrede
Skyldes det hadet til hende at jeg er så følelsesladet
Jeg vil ønske jeg havde været mindre naiv
Og ik' ladet en enkelt kvinde ændre mit liv

[Omkvæd]
Hvem sagde sand lykke ik' er svær at finde
Og hvem sagde, kærlighed gør dig stære blind
Hvem sagde det var fedt at være alene
Hvem sagde, jeg sku' slappe af for der er værre ting og
Hvem sagde for evigt, det ik' til at tro det vi
Havde sammen, det bare var en illusion
Så hvordan kunne du? Og hvordan kunne jeg
Være så dum at tro at jeg ik' ku' leve uden dig

[Vers 3]
Ingen af os får lov at få ro
Før dette kaos er ovre, vi' to men kun én med kærestesorger din so
Nej undskyld, det' mit tyndslidte sind der snakker
Men det' en mindre bagatel blandt de ting som jeg har været igennem
Jeg ka' stadig ik' glemme dig
Men hvis jeg ku' havde alting været så nemt fordi
Jeg' tærret for kræfter, det svært at betragte dig
Med positive øjne, så lad være at kontakte mig
Gik du fordi jeg' luddoven og ude i torvene
Det' bare et skud i tågen men jeg tænker sgu da over det
Og nu forstår jeg det slet ik' var min fucking fejl
Du ik' havde nok i mig, så hey hvorfor bebrejde
Mig selv, når jeg jo egentlig holdt mig på måtten
Fuck forklaringer, det klart at jeg fortolker det sådan
Når du' uskyldig udadtil, det' typisk du skal stille det sådan op
Men du' ligeså psykisk ustabil
Tryghedsnarkoman, lystløgner, pyntedukke
Du' på jagt efter bekræftelse og syndebukke
Fra mand til mand med et mønster der gentages
Og grunden til jeg ikke ønsker dit venskab
Så hvordan kunne vi?