Høgen

Vær hilset, høg, over granetop!
Du stoltest fugl i skoven
Du stirrer trodsigt mod himlen op
Din flugt er vild og forvoven

Du kløver brisen i vilden lyst
Mens grønligt øjnene spejde
Du hugger dit næb i din fjendes bryst
Og aldrig du skænker ham lejde

Du er en røver for Gud og mand
I blod du sølede hammen
Du ser med foragt på den vrikkende and
Der spejler sin fedme i dammen

Jeg elsker vel ej din blodige klo
Men flugtens sus på din bringe
Dit vilde blik fra dit stolte bo
Og solens blink på din vinge