Noget om mit hjerterum by Halfdan Rasmussen
Noget om mit hjerterum by Halfdan Rasmussen

Noget om mit hjerterum

Halfdan Rasmussen * Track #4 On Halfdans digte som sange

Noget om mit hjerterum Lyrics

[Vers 1]
O, hvilken salig fred! O, hvilken fryd
At sidde her med bagen vendt mod syd
Og næsen ret i væggen, som er kalket
Så hvid som mælken når den nys er malket

[Vers 2]
En flue summer tyst. En bille går
Og billetterer oppe i mit hår
Hvorunder hjernen ligger i sin kasse
Og spekulerer på en farlig masse

[Vers 3]
Min pibe laver røg. Her dufter godt
Af sød tobak, som hedder Navy Cut
Og som bli'r dyrket i de fjеrne stater
Hvor spurvenе de hedder undulater

[Vers 4]
I hjertets billedvindue toner frem
En bondemand, som løsner på sin rem
Han sætter sig på hug i ly af bakken
Og aner ikke, han kan ses fra nakken

[Vers 5]
Så er vi altså to, der sidder så’n
Med hagen hvilende i højre hånd
Kan hænde der er fler, som føler trangen
Til eftertænksomhed i solnedgangen

[Vers 6]
Såfremt man tar hver eneste nation
Så er der troligt nok en million
På marker og i hytter og paladser
Som brummer tyst med deres kontrabasser

[Vers 7]
O, kunne alle sidde li’som vi
Og nyde denne aftens poesi
Da ville ingen larmende kanoner
Slå jævne folk af deres simple troner

[Vers 8]
Da ville ingen krige bryde ud
Da ville ikke lyde andre skud
End de, der lyder bag de lukte døre
Og som kun de, der sidder der ka høre …

[Vers 9]
Jeg rejser mig og ved, hvad enden blir
Det rasler trygt af gråt avispapir
En overskrift blir slettet. Døren knirker
Og klokker kimer mildt fra fjerne kirker

Noget om mit hjerterum Q&A

When did Halfdan Rasmussen release Noget om mit hjerterum?

Halfdan Rasmussen released Noget om mit hjerterum on Fri Jan 01 1960.

Your Gateway to High-Quality MP3, FLAC and Lyrics
DownloadMP3FLAC.com