Venner

Jeg var ensom i verden, der var stor og trist og kold
Helt alene og sat udenfor, de andres sammenhold
Men så var I der med ét, og rakte hånden frem til mig
Det var som at være faret vild og atter finde vej

For har man venner
Så er man aldrig helt fortabt
Så gode venner
Er noget guderne har skabt
Og dem de sender
Når man er allermest fortvivlet og alеne
På livets scenе
Ja, har man venner
Er dagen ikke helt så lang
For gode venner
Er dem, der kommer gang på gang
Som nogen man kender
Og som er rede til at hjælpe, når det gælder
Det er i sidste ende det der tæller

Under tiden kan man føle, at det hele er for trist
Man kan ikke finde glæden, hvor man før var optimist

Det er netop i en stund som den, man trænger til at se
At der findes nogen, der vil hjælpe en igennem det

For har man venner
Så er man aldrig helt fortabt
Så gode venner
Er noget guderne har skabt
Og dem de sender
Når man er allermest fortvivlet og alene
På livets scene
Ja, har man venner
Er dagen ikke helt så lang
For gode venner
Er dem, der kommer gang på gang
Som nogen man kender
Og som er rede til at hjælpe, når det gælder
Det er i sidste ende det der tæller

Det er skønt at være mange. Det er surt at være en
Og det er ikke sjovt at være den, der sidder ude i sneen
Det er vigtig, at man kender nogen man kan holde af
Tør man vise det, så kommer det jo tusindfold tilbage

For har man venner
Så er man aldrig helt fortabt
Så gode venner
Er noget guderne har skabt
Og dem de sender
Når man er allermest fortvivlet og alene
På livets scene
Ja, har man venner
Er dagen ikke helt så lang
For gode venner
Er dem, der kommer gang på gang
Som nogen man kender
Og som er rede til at hjælpe, når det gælder
Det er i sidste ende det der tæller