Ultra

[Vers 1: Esben]
Jeg’ det værste og det næstbedste menneske i verden
Nyd det sælsomme syn af en kvæstet sjæl i køen til at dø
Jeg fik min indre køter til at gø
Hældte spredehagl i løbet tog din mødom og løb
Jeg’ søn af hverdagens små fortrædeligheder
Rapsodi i lyseblåt der ikk’ ku’ blive kysset nok
Med spøgelser i støbeskeen løbende ned af blokken
Har købt en plads i pøblen så nu løber jeg med flokken
Og når klokken ringer ind til sidste time
Besvimer jeg med stiv pik og skifter paradigme
Reduceret til et stift smil imellem dollargrinene
Fucking død og pine til de lokker medicin i svinet
For jeg’ den værste og den næstbedste
Et bæst under masken til de kaster æg efter Esben
Jeg spiser her men levner det hele
For hævnen er sød når man lever på en sten

[Omkvæd: Loke Deph]
Ska’ ik’ ha’ det for nemt
Kan ik’ la’ det gå
Ka’ ik’ være det bekendt
To minutter – så det’ væk
Jeg kan se det hele
Ultraviolet
Alt for komplekst
‘Det sælsomme bæst
To minutter så’ det væk
Ser det i et andet lys
Ultraviolet

[Vers 2: Loke Deph]
Du har en trodsig viljestyrke der får mænd til at myrde
Du kunne gøre folk der giver dig alt til en byrde
Nu du har så travlt med at sætte alt i kasser
Ka’ du pakke mig og stille mig ved døren når det passer
Jeg gør mig klog på dumme ting
De går i ring, spiller schlager på min trommehinde
Svedture som vi venter på de hvide bude
Våde håndklæder ved min seng, har rosinhud
Ik’ mit ansvar at blande mig, jeg klarer det nok
Ik’ vred, ik’ glad, men har det godt
Nok for det meste, må leve med
Det ik’ er godt nok for de fleste
Du fik spist det, fordøjet det og skidt det
Gik fra eventyr til socialrealisme
Og det’ så trist, for det burde være komplet
Nu går vi baglæns, du forsvinder væk
Nu’ du ultraviolet

[Omkvæd: Loke Deph]
Ska’ ik’ ha’ det for nemt
Kan ik’ la’ det gå
Ka’ ik’ være det bekendt
To minutter – så det’ væk
Jeg kan se det hele
Ultraviolet
Alt for komplekst
‘Det sælsomme bæst
To minutter så’ det væk
Ser det i et andet lys
Ultraviolet