Tremastet Beton Digt af Mogens Mogensen

Du søger solnedgangens stille hygge
Der er myg
Du drages mod havet der ser du mor'ild
Gennem skovenes mørke sale
Over marker, marker med kornmodsglans
Da søger du hjem i din stue
Ensomheden, skæret, skæret fra de fyrre watt
Du smider dig i dækstolen
Dine øjne er lukkede, men du ser

Du ser drenge der søger mod havet
De kommer inde fra, langt inde fra landet
Legende langs kajerne med store kraner
De kommer langvejs fra
Havnepigernes fnisen på dækket
Et stød i fløjten
Skrig
Du skal hjem, åh hold kæft
Hoppen skal, den skal den du vil
Sømanden gør det sgu
Lukkede øjne, sømand fjorten somre

Store have, ensomheden og drengen
Solen, bølgerne, mågerne og stjernerne
Krigen, pigerne og havnene, og myggene
Og feberen, feberen og pigerne, piger i mange farver
Navne på havne, piger derfra er der ingen
Sus-dus og rotter, delfiner og marsvin og lus
Kanontorden, skibe der brænder, signalflag
Havene tar dem, de sorte sejlere
Lukkede øjne der stadigvæk ser
Sømand, pensionist søger mage