Tømmermænd på Peter Fabers Gade

Jeg er kvæstet
Og parret inde ved siden af
De skændes igen
Lørdag aften stearinlys, tude-rock og tømmermænd
De skændes 1 time, måske 2
Og jeg skruer op for musikken
Altså mest bare for at få ro

Fordi de skændes
Hvor de dog bare skændes
Og gud hvor hun dog græder
Og hvor er han bare vred
Jeg ville ønske at hun tog alvor af sit ord og skred
Så jeg kunne få lidt fred
Her på Peter Fabers Gade

Jeg hører sirener
Sidder i vinduet og får lidt luft
Ser en flok af de fulde nede på gaden
Og tænker de er tomme at høre på
Og nok på vej mod rust
Og jeg tænker lidt på dig og mig og dengang
Og alt det jeg aldrig fik sagt
Men altid bare sang

Og hvor vi kunne skændes
Hvor kunne vi dog bare skændes
Og gud hvor du dog græd og
Hvor blev jeg bare vred
Det endte jo også med du skred
Og jeg er alene nu
Med tømmermænd på Peter Fabers Gade