The Usual Suspects (Gamle Kendinge)

[Vers 1]
Yo, vi plejede og’ pjæk fra de samme fag
Plejede at kæmp for den samme sag, vi plejede at check for den samme bag
Tænker tit på de gamledag’, hvor vi hang ud
Og lavede småkriminalitet efter mørkets frembrud
Vi var samskruet med charmeklud’ og redskins
Husker stadig da vi øvede ihærdigt på at lave headspins
Os mod rov – Et broderligt yin og yan
Holbæk dannede rammen for vores roderi dengang
Hvor jeg trodsede min’ forældres forbud
Mod at hæng med dig, jeg ga’ en fuck for hva’ folk troed’
Og gik imod strømmen, da dit liv det gik i hårdknude
Fordi det ik var nok at checke biler gennem foruden
Yo – Vi havde kun det sjov vi selv lavede
Bombede postkasser og checkede mure vi ik’ selv malede
Spillede basket og fars barskab blev afprøvet og’
Had’ autoriteter på nakken, som et par slagsbrødre
Da jeg startede rappen, endte snakken, klappen lukkede i
Ingen sagde peace, havde noget på hjerte og noget at sig’
Har stadig dit nummer printet op i mit hoved et sted
Og det der om blodsbrødre, var vidst noget rod du ved
Kun sprutten gaber om venskaber når vi’ fuld’
Men man vinder ik’ sølv homie, man taber guld
For næste gang lader du som om du ik’ ka’ kend mig
Og trods jeg stirrer ned i jorden, har jeg ik’ glemt dig
Det ik’ en gem’-leg, vores vej’ var bare ik’ ligedannet
Homie tak for nogle gode år, så ka’ jeg ik’ sige andet
End nu det slut – Der’ ingen bånd der binder os sammen
Rammen er gået itu, og billedet forældet

[Omkvæd]
Ser tilbage med et smil på, årene med min bedst ven
Det føles som i går, nu det borte med blæsten
Var som to dråber vand, der nu er bristet af savn
Vores tags er cappet og vores bandana har mistet farven

[Vers 2]
Yo, det scenariet alle kender
Alle vender og drejer de ting der hænder
Når venner, slet ik’ kender, hinanden længer’
Båden kæntrer jeg sidder ved telefonen og venter
Når den løkke der var imellem os den pludselig’ har hængt sig
Yo har de glemt mig, eller er det mig der har glemt dem
Det dem jeg altid hang med, dem jeg drak mig lam med
Dem jeg delt’ et gram med og dem jeg aldrig manglede
Dem der stod bag når jeg havde publikum foran
Dem der var på forkant dem jeg betragtede som den hård-bande
Dem jeg havde tillid til dem jeg altid chilled’ med
Og dem jeg stadigvæk ka’ find’ mig selv på et billed’ med
Dem jeg vokset op med og senere voksede fra
Dem jeg så op til, og betragtede som et pragt eksemplar
Yo - Det venskaber jeg ik’ så rende ud i sandet
Sammenhold der pludselig’ bredte ligesom’ ring i vandet
Ingen fælles missioner gjorde kæden hoppede af
Ingen fælles passioner gjorde glæden stoppede en dag
Og nye venner blev mødt, mens andre blev glemt
Der ingen dårlig karma, jeg bebrejder mig selv
Ik’ at ha’ ofret mere for forblive følgesvend’ min ven
Håber inderligt vi en dag vil gå i spænd igen
Yo – Tænker tit på at gi’ jer et kald
Hjertet sir at jeg skal, men tanken blir’ ved det halv’
Det gådefuldt, noget der var så nært, at tampen brændte
Ku’ gå fra ven til bekendt og lod dampen stå i stampe

[Omkvæd]
Ser tilbage med et smil på, årene med min bedst ven
Det føles som i går, nu det borte med blæsten
Var som to dråber vand, der nu er bristet af savn
Vores tags er cappet og vores bandana har mistet farven