Tåren På Min Kind

Hvis du kender mig kender du til tåren på min kind
Tatoveret et symbol der aldrig svinder ind
Hvis ikke at du ved hvorfor jeg lod mig mærke
Så lad mig nu fortælle dig om følelser så stærke

Du har hørt mine sange om livet på Den Lukked'
Et sind så sygt og ensomt et hoved der var dukked'
Så megen afmagt, angst, uvished og smerter
Hjemstedet for os med syge sind og knuste hjerter

Du har hørt mig fortælle om overgreb og svigt
Om plejere og læger der lod hånt om deres pligt
Om kronisk syge mennesker der stred usigeligt
Om fortabte sjæle og hvordan at de har lidt

Men i et kort strejf blev der en dag tændt et lys
I mørket der blev aflyst af et morgengrys
Håb om bedre tider, for en sjæl blev sendt min vej
Et pigebarn så ungt hvis skæbne ændred' mig

Jeg husker den dag Rikke blev indlagt på vor gang
Stod forgrædt helt alene og jeg følte trang
Til at beskytte, vær' til nytte, lagde min hånd på hendes arm
Hun puttede sin hånd i min så lille blød og varm

Vi satte os og talte hun græd og rystede
Hendes mor var lige død jeg lyttede og trøstede
Hun var kun 18 år dybt deprimeret ganske ene
Ikke nogen familie vennerne lod hende alene

Jeg var der for hende, vandt hendes tillid vi blev venner
Ja mer' end det hun kaldte mig sin storebror, du kender
Følelsen der opstår når en smuk sjæl rør' dit hjerte
Hun rakte ud, sku' bruge mig det var hvad jeg lærte

Vi knyttede bånd så stærke vi var uadskillelig'
Jeg elsker dig storebror ku' hun finde på at si'
Det rørte mig til tårer men ellers græd hun mest
Jeg holdt hende så tæt men desværre var der flest

Negative energier i hendes unge sind
Depressionen den rasede kun jeg blev lukket ind
Jeg husker lange nætter hvor hun hvilede i min favn
Hulkede så fortvivlet jeg forsøgte at gøre gavn

Jeg erindrer stadig følelsen af hendes spinkle krop
I mine arme hvor hun rystede og græd uden stop
Hendes tårer faldt som regndråber, vædede mit tøj
Jeg ku' mærke hendes kræfter ebbede ud og hun blev sløj

Efter flere timers gråd hun var ikke til at stoppe
Når hun sørgede så intenst de nætter vi var oppe
Som en lille og forkommen fugleunge sad hun dér
Klyngede sig til mig og jeg ku' ikk' la' vær'

Med at knuge hende tæt stryge over hendes hår
Hviske i hendes øre Rikke-mus mon ikk' det går
Men intet kunne trøste hende jeg blev desperat
Gik til lægerne for efterhånden stod det klart

At ét eller andet det var rivende galt
Det stakkels lille menneske var ved at blive kvalt
I sin sorg hun fik ikke nok hjælp og jeg var bange
Efter timers gråd og hjertekval i nætterne så lange

Men lægerne sagde jeg sku' blande mig udenom
Rikke fik sin medicin så mon ikke at det kom
Hun sku' nok få det bedre, jeg blev sur og råbte op
Men lægerne de fejede mig af og sagde stop

Så en nat var det ekstra galt jeg anede ikk'
Mine levende råd, frygtede det var slået klik
For Rikke-pigen min hun var mere ulykkeli'
End nogensinde før jeg vidste ikke hvad jeg sku' si'

Hen mod morgen blev vi enige om at gå hvert til sit
Jeg forlod hendes rum, lå på sengen på mit
Der gik et stykke tid og jeg må ha' døset hen
Men allerede efter et par timer vågnede jeg igen

Der var larm ude på gangen, folk der råbte og skreg
Jeg blev angst og urolig, men hvad vidste jeg
Fik tøj på i en fart kom til da de lagde hende ned
Det var Rikke hvid i hovedet og med blodige håndled

Hun var DØD DØD DØD det rungede i mit ho'd
Det eneste jeg så var hendes tomme øjne og blod
Der dryppede fra hendes håndled som hun havde skåret over
Men Rikke-mus du havde jo sagt "jeg lægger mig og sover"

Hvordan ku' du dog gøre det jeg lå på knæ og skreg
For li'som du havde brug for mig så havde jeg brug for dig
Aldrig mere skulle jeg mærke varmen fra din lille krop
Kigge ned på dig på samme tid som du kiggede op

Se i dine øjne den hengivenhed og varme
Som du følte for mig når jeg holdt dig tæt i mine arme
Døden havde brat og ondt slukket dit livs flamme
Der brændte så klart og jeg sku' aldrig blive den samme

Det rev mit hjerte ud at jeg mistede dig Rikke
Jeg skal aldrig se dig mere jeg forstår det stadig ikke
Tanken om du er et bedre sted det er alt der trøster
Gid vi mødes igen jeg elsker dig lillesøster

Kender du mig kender du til tåren på min kind
Tatoveret et symbol der aldrig svinder ind
Nu ved du så hvorfor det var jeg lod mig mærke
For jeg har fortalt dig alt om følelser så stærke