Tæppefald

[Intro: Alberte Winding]

[Omkvæd: Marco]
Vi som skygger midt i natten
Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender
Alting vil forandres når showet er forbi
Svaret står i flammer

[Vers 1: Stik Op]
Yeah, yeah lad dem endelig bare tænke deres
Det rør mig ik om de kigger
Eller lytter bevægelser og replikker
Store tanker beslutsomme ben
Jeg blir' aldrig træt af den scene
Og hver aften er historien den samme
Selvsikkerhed skyder historien igang
Smukke øjeblikke, blottet af et unikum
København er mit publikum
Stående bifald, tolker det som et ti-tal
I kærlighedens navn må de anerkende mit valg
Og' her ingen plads til en tvivler
Kun hvis du støtter projektet kan du blive her
Og mænge dig blandt nye venner
Vi ænser sjældent verden omkring os når lyset blænder
Og stemningen når tredje salen
Fanget i menneskehavet, så dem ik' forlade salen
Og pauser var aldrig en del af planen
Spiller hele dagen, ingen ende på spilleplanen
Men det vidste sig at være præcist som frygtet
En forestilling, den slags slutter desværre
Nu der tomt på scenen øde i salen
De ringer gælden ind, jeg sku nøddig tag' den
For det sværeste er at slette de lette valg
Ingen mand på scenen kan bremse et tæppefald

[Omkvæd: Marco]
Vi som skygger midt i natten
Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender
Alting vil forandres når showet er forbi
Svaret står i flammer

[Vers 2: Pede B]
Det tog tid at indse men teateret er slut
Jeg blir' i den tomme sal et minut
Var gået i hundende hvis jeg ik valgte at smut'
For jeres forestillingsverden er en stressende klub
Og det svært at skride fra den lejeplads man selv så
Som den ultimative scene at holde fest på
Nemt at glemme hvem der' vennen og fjenden
Når du selv er endt i festen der nemt vil ende
Så i kan rende mig, har fulgt jeres spilleregler
Som en sufflør gav dialogen i mit teater
Manuskriptet er krøllet sammen for jeres idealer
Ville dræbe mig hvis jeg lige så stille lagde mig i de baner
Døren svinger bag mig, sagde farvel til alt
Kæmpede så hårdt for det jeg var ved at flæk' min skald
Og din verden er uendeligt smal
Når du kun tænker på om du kan nå et ekstra knald før tæppefald
Gjorde hvad de sagde, det lærte mig ik' at lyt' til nogen
Typeperson der snakker som de ryger lysebrun
Og jeg har nået en masse godt, vil ik byt' med nogen
Men den her hobby kan kun fortsæt' i en ny version
Ik mere forestilling, nu salonen stille
For det her rollespil var mere end jeg ku' holde til
Ville ha min sjæl, teater var dødelig
Min rolle herfra er den som jeg' født i

[Omkvæd: Marco]
Vi som skygger midt i natten
Vi forsvinder for os selv om rejsen den så ender
Alting vil forandres når showet er forbi
Svaret står i flammer