Svigt

[Vers 1]
Du glider langsomt gennem tagrør og siv
Du stager dig roligt frem
Et ensomt og uoverskueligt liv
Nær ved bredden af et hjem
Du kræver kun lidt eller meget mindre
Af hva', der ligger imellem
Daggryets ukuliege håb om at lindre
Og tusmørkets requiem

[Vers 2]
Du mærker kun pladsen bag i himlens blå
Du taler kun med døde
Selv natten engang så fristende rå
Ligger uberørt og øde
Uden udsynets spejl på den indsigt
Der er forundt den slagne mand
Stiger dit eroderende askegrå ansigt
Ubrudt ind mod land

[Omkvæd]
Du må se det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå
Du må se det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

[Vers 3]
Men du ænser kun svagt den lyse stemme
Der råber fra bådens bund
Hvem ser du efter, hvornår er vi fremme?
Kigger ned og støder på grund

[Omkvæd]
Du må se det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå
Du må se det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå

[Post-omkvæd]
(Først krybe, så gå)

[Omkvæd]
Du må se det
Se det leve i to øjnes blå
Så langt må du nå
Først krybe, så gå