Sort hul

Det starter som en svag fornemmelse af at noget er forkert
Din radar registrerer hændelsen uden at forstå hvad der sker
Snart er du tilbage I væmmelsen men håber på mer'
Det klart at alt I mennesket sortner når det ser
Selvværdet skrumpe og ser sindet gi op
Du håber du en dag blir' klippet og du finder et job
Men du jo bare et menneske og det ved du jo godt
Men det betyder ikke dit selvhad nogensinde vil stop
Passiv forbruger, pilleglas & pasta skruer
Der repeterende rammer hovedet som kinesisk vandtortur
For selvom det gør ondt at slå kraniet mod en pansret mur
Kan du godt opgive jagten på din cancer kur
For du ik døende du levende, og det det der gør ondt
Vi doper os resistente selv når det ikke er sundt
Til vi er passive zombier der nikker helt stumt
Og kun har sex når vi ser andre kører pikken I bund
Kærlighed og apati, forbundet I en tynd tråd
Indtil vi opløser den I vores egen syndflod
Så vi slutter ting nærmest før vi begyndt på et
Og betaler med håbløshedens møntfod
Realitetsallergi, foretrækker placebo
Har ingen kræfter tilbage, vi er bare I gang med en kemo
Så livsglæden forsvinder og det samme gør dit ego
Til Tokio Hotel peger og sir ham der er emo
Vi gemmer os I pixels I et computerprogram
Føler os kun tilpasse når vi er fulde og lam
Hvorfor mødes med dine venner og suge et gram
Når du burde stå frem og sig du har brug for et kram
Vi degenerer vores sjæl og slår kroppen Ihjel
Misantroper med tomrum som rollemodel
Du har noget på hjerte motherfucker fortæl
Men det nærmeste er den dag du synes godt om dig selv