Skovbrynet

[Vers 1]
Fuglen havde vasket sin farvestrålende fjerdragt, spist sig mæt og var træt
Fuglen havde rejst længe og hvilet på titusinder rastepladser
Nu var det sidste rasteplads i skovbrynet inden fuglen nåede hjem til sit træ der voksede langt langt ind i skoven
Fuglen fløj og nåede den dejligste løvsal der var
I løvsalen satte fuglen sig på jorden foran træet
Den plejede at synge i
"Længe ude, hjemme igen", sagde fuglen glad og så op på sit elskede træ
"[?]" lød de fra træet
"Ja" svarede fuglen bedrøvet og kunne kun skimte de andre fugles øjne i træet
"Har du guldæblet med til mig?" spurgte træet
De andre fugle var stadigvæk kun [?]
"Jeg rejste ud for at finde det rigtige" svarede fuglen, mens det sorte mærke i dens pande skiftede fra sort til hvid til sort
"Den rigtige!" grinede træet og de andre fugle
"Haha, hvor er [?] så?" skreg de i kor
"Jeg ved det ikke" svarede den noble fugl med den skønne fjerdragt og lettede lidt efter fordi der ligesom ikke var plads nok i den lille løvsal mer'