[Vers 1]
Må krydse kirkegården
For at komme til børnehaven
De legende børn er ikke bange for manden med leen
Hver og en leger de uden at ænse tiden, hver og en udlever de livet hele tiden
Viola er Batman i dag
Elmer er Schmeichel i dag
Hver og en, hver og en
Gi'r de mig tilbage, hva' jeg kom til at ta'—
Forgivet
Et hjerte for livet
Et hjerte for livet
[Vers 2]
Mmhhh, fuck me, føler mig som en anden player i min tredje spilletid
Alt for lidt liv
Prøver 'komme ind i Stjerneverdenen
Det' den niende verden
Den sidste verden
En underverden
Alle de bosser, jeg skal slå
Alle de orker, jeg ska' trampe ovenpå
Står på grøn stue
Spiller minipool
Prøver 'komme af med den sorte kugle
Gøre rent bord
Hey Oscar, la' os spil'
Jeg' de halve
Du' de hele
Mod hinanden
Men tilsammen
Ka' jeg høre en banken
Af to hjerter til livet
Uhhh, to hjerter til livet
[Vers 3]
Arh, fanden får mig til tasterne i dag
Jeg anmelder livet i dag
Verden er den rene poesi
Du ska' bare ta'
Så ska' den nok gi'
Alting er det pure opspind
Intet er baseret på en sand historie
Det' varm luft
Det' rent bluf
En joke fra ende til anden
Det der gør forskellen
Er om man har fattet pointen
Eller stadig spørg' efter den
Hver og en, hver og en
Må selv finde den
Eller nøjes med halvdelen af filmen og nøjes med de første
Tre hjerter i livet
Tre hjerter i livet
[Vers 4]
Nu kommer foråret
Havde helt glemt det
En forelskelse uden en elskede
Klokken er seks, det' stadig lyst
Spiller bold med drengene fra Skt. Petri - klods op ad Struensees kapel
De' udmærkede fodboldmål, historiens milepæle
Aftensolen forgylder kirketårnene
Det her må være menneskeskovene
Og ka' du ikk' helt se det
Men bar' fornemme at noget er på spil
Så gør som alle anmelder' gør
Når de ikke ved, hva' de ser
Ikke ved hva' det er, der sker
Kvittér
Med fire hjerter til livet
Fire hjerter til livet
[Vers 5]
Min familie
De ska' også med i denne anmeldelse af livet
Blev født med høreapparater på
Så meget jeg har hørt forkert
Så meget jeg har misforstået
Den hvisken i krogene
Har jeg aldrig sku' tænke på
Ellers har jeg ikk' manglet noget
Mit barndomshjem var et 5-stjernet hotel
Et 5-hjertet hostel
Livslektioner og lektiehjælp
Far og mor
Min søster og bror
Den smukkeste femkløver
Tilsammen gav vi alt det, vi ku' gi'
Vi gav vore
Fem hjerter til livet
Fem hjerter til livet
[Interlude]
Et hjerte, to hjerter, tre hjerter, fire hjerter, fem hjerter
[Vers 6]
Det sjette og sidste hjerte
Dedikerer jeg til den kvinde, som tør ta' det
Og hun må finde sig i
At dele det med resten af kongeriget
Vi ska' stå på balkonen og holde hinanden i hånden
Og kaste hjerter og håndtegn ud på pladsen
Seks hjerter til alle ni underverdener
Seks hjerter til alle mine ekskærester
Seks hjerter til alle denne verdens bissebasser
Og seks hjerter til livet
Seks hjerter til livet
[Outro]
Seks hjerter til livet
Seks Hjerter was written by Bisse.
Seks Hjerter was produced by Troels Damgaard Holm & Mads Brinch Nielsen.
Bisse released Seks Hjerter on Wed Sep 14 2016.