Sælkvinden

Han havde godt hørt de gamle berette

Om sæler der blev til kvinder ved nat

Unge og blege med yndefuld krop

Men altid forsvundet før solen står op

De kender ikke spor til kærligheden

Og Niels, du dansed' med en af dem forleden

.

Niels han var fisker, ung og besat

Han elskede hende fra den sommernat

Gang på gang tryglede han hende om at bli'

Hvorfor hun græd, ja det var ikke til at sige

Niels han gik på grund i hendes øjne

Og byggede et hus til hende nede bag ved højene

.

Da næste sommer kom tog hun ikke mere hjem

De havde elsket å længe at lyset brød frem

Og i huset bag højene blev de to tre og fire

Og Niels måtte på havet og fiske lidt tiere

Sladderen forstummede med tiden

Men ned til havet kom hun aldrig siden

.

En morgen sagde så Niels: "Jeg ta'r ud i dag"

Hun hev ham i trøjen, det ville hun ikke ha'

"Hold nu kæft, gå i køkkenet, det er din dont!"

Og snart var Niels et med den grå horisont

Om aftenen stod hun nede ved havet og skreg

Det havde hun ellers adrig nogensinde nærmet sig

.

For havet det rejste sig, stormen blev grov

Niels' skib gik ned et par sømil fra Hou

De ventede på stranden, kun konen var væk

Da Niels drev i land nær ved Kongerslev bæk

Våd, kold, bleg men stadigvæk i live

Der lå en død, død sæl tæt ved hans side

.

Og Niels havde mistet al sin forstand

Den blev vist derude på syv favne vand

De hørte ham græde, de hørte ham le

Og råbe på hende han ikke mere skulle se

Sælen den blev kulet ned i sandet

Da solen den stod op ude over vandet