På Kanten

[Tekst til "På Kanten"]

[Vers 1]
Der star jeg mundlam, hjælpeløs
Ude af stand til at reagere, stirrer stift på mørket bag det tændte lys
Træstumper ligger spredt på måtten, døren star på klem
Følelsen af at være gået forkert, når man kommer hjem
Gangen græder, køkkenet bløder, mit værelse skriger
Ting er forsvundet, end ikk' trygheden er der mere
Resignerer, tanker trykker føler mig splittet op
De var på mit territorium, troede ellers, jeg havde pisset nok
En ubehagelig smag i den luft, jeg indånder
Mørket fanger mig, væggene spænder ben for mig
De har øjne, der nysgerrigt stirrer på mig
River op i det sår, jeg nu står og lider under
Tog pengene, pc'en, tv'et
Stjal min nattesøvn, privatlivet og friheden
Nervøs som på den første skoledag
Når filmen knækker, ville man ønsk', man ku' spole tilbage
“Tænke positivt” – Fuck om jeg' følsom
Min forsikring dækker ikk' følelsen bag min brystlom’
Det er sådan noget her, der gi'r sorg, stress og ølvom
Afmagt er en uhelbredelig sygdom

[Omkvæd]
Når du holder vejret og ikk' ka' sige noget
Når du ikk' længere ka' tænke klart
Når du ikk' ka' fjerne duggen fra bilruden
Ska' du ikk' gøre som de andre, de gør
Når problemerne vikler sig ind i pigtråd
Når du ikk' helt ved, hvor du skal start'
Når lommerne er fyldt op til renden med mismod
Mærk at du lever som aldrig før

[Vers 2]
Der star jeg mundlam, hjælpeløs
Midt i et af de gadeoverfald, der aldrig bli'r det, men burd' eftersøges
Kigger på kniven mellem hans finger
Intet støj og larm, lukker øjnene sam', håber jeg forsvinder helt væk
“Hva' dit navn?, hvor' du fra?”
De stiller tusind spørgsmål, men lukker munden på mig, før jeg når at svare
“Giv mig din pung” – siger den lille til ham med hætten overta'r
Og lad nu være at gør noget dumt, jeg star der bare
Kampnervøs, magtesløs, de ved godt
Jeg har en pæn sum af peng' på mig, bli'r svært at bortforklar'
Presser bladet ind i siden på mig, tager min pung og åbner op
For det, der sku' være rejsepenge de næste måneder
Før' mig ud i natten uden penge på lommen
Ber de mig gå ned af den næste sidegade og ikk' vende mig om
Troede ikk' Sydney var en fjendtlig zon'
Hvorfor lign' en million, når alt det smukke det går ned med solen?

[Omkvæd]
Når du holder vejret og ikk' ka' sige noget
Når du ikk' længere ka' tænke klart
Når du ikk' ka' fjerne duggen fra bilruden
Ska' du ikk' gøre som de andre, de gør
Når problemerne vikler sig ind i pigtråd
Når du ikk' helt ved, hvor du skal start'
Når lommerne er fyldt op til renden med mismod
Mærk at du lever som aldrig før

[Vers 3]
Der star jeg mundlam, hjælpeløs
Bli'r jeg efterlyst? Kun noget så falsk ka' udløse så'n en ægte følelse
Ramt, hører mig skræmt, be ham la' mig gå
På et split sekund vendt' det hele rundt, tog masken på
Og baldrede ballonen, havde ikk' set det komme
Står med en klump i halsen der større end den han gav mig i hånden
Vejen endt' blind, intet mod jeg ka' genvind’
Politiskiltet printet på min nethind'
Problem eller løsning, han gentager:
“You want problem or solution”? Har peng' klar, men har kun små sedler
"Du må ku' gøre det bedre"
Si'r han til mig, viser mig pistolen, ringer til stationen, jeg må væk derfra
Fra pusher til korrupt politibetjent
Fra uskyldig turist til hovedmistænkt
Vejrtrækningen overdøver gadens horn og sirener
Spejder sporadisk efter det skjulte kamera, jeg må-
Grib' tanken flygt', ta' chancen løbe
Og be om, jeg lander blødt
Følte mig så hamrende svag
Blottet for energi, men jeg løb og så mig aldrig tilbage

[Omkvæd]
Når du holder vejret og ikk' ka' sige noget
Når du ikk' længere ka' tænke klart
Når du ikk' ka' fjerne duggen fra bilruden
Ska' du ikk' gøre som de andre, de gør
Når problemerne vikler sig ind i pigtråd
Når du ikk' helt ved, hvor du skal start'
Når lommerne er fyldt op til renden med mismod
Mærk at du lever som aldrig før