Oprejst nedad

[Vers 1 - Esben]
Jeg blev trukket nedaf, troede jeg ku' flyve
Syvende og sidste sted med 120
Det svært at blive fed af, svært at blive ved med
Badet i mit eget sved, fandenedme
Er der vilje er der vej, er der vej er der biler
Ku' pege dem allesammen ud, i er bare en krakiler
Iler hjem og hviler mig når regnen siler
Sparer energien, ville bare gerne bli'e her
Lyden den er øredøvende, døden er Lübeck
Livet bød på ulykker, rykker fra flybilletter
Du ved at hvis man rykker tæt og siger appelsin
Og sparer appetiten til et svin
Sød melodi fra en kødindustri
Silkeblød udenpå men død indeni
Jeg bare nød til at vide det, rykker det så glidende
Hvis du' ude og skide så bli' siddende

[Vers 2 - Esben]
Jeg blev trukket nedaf, det ikk' noget at være ked af
Jeg tog selv kæden af, i morgen bli'r en bedre dag
Der' intet vederlag for nederlag
Jeg' midt i et spind som en edderkop, jeg æder galt
Sådan klarer hædersmænd en æressag
Hug' en hæl, klip en tå, resten den må skæres af
De sagde: "kom og tag det af os med det kaos"
Jeg sagde: "desværre, jeg ikk' i jeres univers"
Ser det' helt klart, det' i det mindste en start
Ikke mindre desperat, men det' det eneste jeg har
Du kunne i det mindste svare mig, skal jeg bli'e og forsvare dig
Den sidste ind til far, der' ingen svin uden tartar
Jeg' tæt på, samtidig langt fra
At se det fra andre der vil ha' det som andre har
Det' det alle taler om, jeg kalder det alderdom
Jeg troede jeg ku' flyve, men jeg falder om