Nok Ik’ I Dag

[Intro: Sune Just]
Det ku’ være så nemt, men du gør det så svært
Hvornår går du hjem, hvornår får du lært det?
Hvornår får du lært det?

[1. vers: Loke Deph]
Druk giver mig ondt i hovedet, dumhed, giver mig hovedpine
Er du døv, er du dum i hovedet? De venter bare på OD’en
Cirka en halv time til, tid til at blive intime
Giv dem benzin, giv dem noget de kan føle på
Noget at holde fast i, holdninger der rigtige
Har de ikke papir på det tager vi det påpasseligt
Ingen kredit på dit plastic, ingen profit på dit job
Rimfrost i mit ansigt, det vinter og det koldt
Indenfor er det varmt
Ikk plads til at sidde, ny plan i en fart
Første skridt, sidste tår
Nok ikke i dag, nok ikk i morgen

[2. vers: Esben]
Taler dunder, lander tunger
Unge mødre, dumme unger, ingen fædre
Små hjerner, små glæder, se på mig
Skriver let, har det bedre
Langt vej hjem fra ingen steder
Har for længst glemt hvad de hedder
Har ventet, intet ender
Intet under, kvæl det onde
Tæl sekunder, ond i munden
Tænk på mig under månen
Sænker skuden, ses på bunden
Lad bliktrommen snurre, det ikk' som du tror
Du gik glip af mine triumfer så ikke hvad jeg gjorde
Se mor uden hænder, jeg’ blevet stor nu, glorien klemmer
For det går hurtigere nemmere, jo hurtigere du glemmer den hurtige bimmer
Lortevenner og lortevejr, ordet på gaden er sandt desværre
Sort vinter, skynd dig at gemm dig
Hyg dig derhjemme, jeg venter her
Jeg ikk’ nede med legenden mere
Jeg kan ikk’ genkende den mere
Det enten eller, men hellere det
End at ende som dem jeg ikke elsker længere
Jeg ikke menneskekender, knap et ægte menneske længere
Venter på det sidste klap, som et insekt i menneskehænder

[b-stykke: Loke Deph]:
Kolde venner, varme somre
Behøver ikke historien, jeg kan se den for mig
Første skridt, sidste tår
Nok ikk’ i dag, nok ikk’ i morgen

[3. vers: Sune Just]
Hopper gennem der hvor gærdet er hullet
Helt nede ved gulvet
Når høje tanker møder loftet er alt feng shui forsvundet
Dit dansk er fordummet, årsagen fundet
Det var fordi dit publikum var fuld og dumm
Og smed uddannelsen på gulvet
Nu du bundet, gemmeleg, fundet
Ubegrundet, superdum at høre på bagerst i rummet
Og det har aldrig klædt nogen at stå og være sådan så grim
Men nu hvor du er, vil du så tage ved lære af det og aldrig komme igen

[4. vers: Loke Deph]
Fremtiden kom bag på dem
De havde travlt med at falde af på den
Med hånden nede i kagedåsen og halvfed bag badekåben
Lige midt i salatskålen, med asparges i og tomatsuppen
Giv dem 30 år og en halvmåne, og de ville ønske de valgt
Automatvåbnet i stedet for at tage privatlånet
For det svært at elske et grimt barn, godt gode råd har døgnåbent
Put noget tøj på dem, put noget tøj på dem, mmh!

[Hook: Sune Just og Loke Deph]
Det ku’ være så nemt, men du gør det så svært
Hvornår går du hjem, hvornår får du lært det?
Hvornår får du lært det?
Hvornår får du lært det?
Nok ikke i dag, nok ikke i morgen
Put noget tøj på dem, put noget tøj på dem