Når Alt Bli’r Sort

[Vers 1]
Det' for meget, den er gal, jeg har mistet kampånden
Pistolen er skarpladt for panden, i hånden
Hjernen løber løbsk, kortsluttet, mangler mening
Snart i Guds hænder, i englenes forening
Måske hos Lucifer, må hans straf være mild
Ta'r den sidste tænkning, før jeg åbner ild
Det var min egen skyld, bilen, festen
Et barneskrig, et liv borte med blæsten
Sprut i tanken, 100 i timen
Jeg kørte og ramte ind på cykelstien
6 år på cykel, hva' fa'en sku' hun der?
Ka' ikke spørge hende, når hun ikke eksisterer mer'
Alle har forladt mig, jeg forstår dem godt
Jeg har siddet i celle, blevet behandlet som skrot
Jeg har fortjent det, jeg nu har været igennem
Men har jeg udstået min straf? Mit liv passerer i dæmren
Øje for øje, tand for tand
Jeg har taget et liv, må ta' mit eget som en mand
Sidder nu i stolen, hvor det hele ender
Og kigger på billeder af mine gamle venner
Jeg er jaget, ensom og under pres
Kan kun finde kontakt på 159
Lige meget hvor jeg er spredes der rygter
"Han er morder!", det er ordene jeg frygter
Den tid der er gået har været skrækkelig
For fejlen jeg har lavet, er uoprettelig
Det er klart, jeg ikk' ka' glemme, hvad det er jeg har gjort
At overhovedet starte bilen var i grunden noget lort
En tåre i øjet, et løb i munden
En kugle i magasinet, mit liv har nået bunden
Sidder alene med mine bitre tanker
Bag brystet er der et hjerte der banker
Nu passerer jeg snart livets sidste port
Trykker på trækkeren og alt bli'r sort
At overhovedet starte bilen var i grunden noget lort
Nu er alting sort!