Mona

[Vers 1]
Mona
Der kommer du min lille hverdags helt
Med så imponerende et fokus i det imponerende røde slørede blik
Jeg er en hykler, når det kommer til dig - her i vindueskarmen
Med varmen i ryggen og iveren ud over vejen
Mona - Hvor ville jeg være i dit sted
For mig er du bekræftende, en berusende genvej til frihed
Du har ikk' så meget, siger de
Men det du har, kan fylde din godtepose
Hvis indhold du glædeligt lader drysse over en tilfældig sjæl
Og du spørg om de kan undvære en smøg, og de spørg "hva' du værd?"
Og de bytter for en rolle i deres cafekulturelle livsværk
"Gad vide hvis virklighed de taler om?", tænker du
De mangler noget at tabe og nogen at savne før de kan leve
Mona - lad os glemme det hele! Vi væmmes ved det hele alligevel
Og har ammunition nok til dagens dont
Så lad dem bare komme

[Vers 2]
Jeg nyder at se dig, når de tager dig for givet Mona
Når du med døde øjne og åbne arme, griner dem ned af gaden
Og ser dem dingle fra et selvbundet med et forundret blik
Og først der tænker de, "måske sku' vi ha'..?"
Og en dag er du væk Mona
Jeg savner dig allerede
Mit ligesindede pusterum - jeg savner dig allerede!
Og jeg håber jeg altid kan mærke dine øjne i nakken
Når jeg falder til og falder i deres mange planer for mig

[Vers 3]
Mona
Hvor ville jeg være i dit sted
For mig er du bekræftende, en berusende genvej til frihed
Du har ikk' så meget, siger de
Men det du har, kan fylde din godtepose
Hvis indhold du glædeligt lader drysse over en tilfældig sjæl