Mester Jakeldreng

Der var en gang en spinkel lille mesterjakel dreng

Han digtede sin verden frem og kom for sent i seng

Han var for svimmel og for sårbar havde let til gråd

Verden er så fuld af farer men han fandt på råd

.

I en kælder under virkeligheden stod en bænk

Ved teatret hvor han spilled' det han havde tænkt

Hans bedste ven var indianer og blev assistent

Han kunne se i mørke og var ikke alt forvænt

.

Drejebogen skrev han om en verden som de så

Hvor de små blev store og de store de blev små

Hånden oppe i prinsessen gav dem kuldegys

Og Mefisto kvalte de i rødt kulisselys

.

Mester Jakel Mesterjakeldreng

Digter dagene frem

Mester Jakel Mesterjakeldreng

Længes altid hjem

.

Årene forsvinder og deres hænder var

En dag for store til den form som dukker de nu har

Så kom den skæve tambourinmand med sit grønne løv

Gav dem smag for høj musik og speed og stjernestøv

.

Da teatret lukkede så skrumpede de ind

Mens de løb i røven af en pusher der hed Finn

Dagens lys gir sære øjne, deres drejebog

Skrev dem lidt utydeligt og ikke rigtig kloge

.

Mester Jakel...

.

Hans bedste ven var indianer men brændte sine fjer

Mødte Jesus nede ved Vejle og er ikke indianer mer

Jakel blev symptomfri ved sin egen medicin

Og en pige der ku' spille drømmeviolin

.

For hun spillede en melodi hun havde lært

Nede i et mørke hvor det at se er svært

I en kælder under virkeligheden nynnes et refræn

Man mener stammer fra en lille Mester Jakeldreng

.

Mester Jakel...