Manden & Kvinden

Det var manden og kvinden
Den ene faldt for ting og den anden for hende
De elskede inderligt på vanviddets tinde
Der hvor alting kan findes og alt kan forsvinde
Hvor alt andet blir forkastet i blinde
Til vi er besat af at binde os fast i et minde
Der ik rigtigt kan findes, da det er falmet i vinden
Så vi maler vort sind, til det matcher igen
Det ik enden på alting, men alting vil ende
For en Seriemonogam kannibal eksistens
Man må rejse sig hvor man er faldet, sagde han til hende
Endnu en dag er til ende, for manden og kvinden

Endnu en dag er til ende
For manden og kvinden
Alting kan findes og alt kan forsvinde
For manden og kvinden

Det var kvinden og manden
Der var langt ude når de ik var Indeni hinanden
Modpoler, Uadskillelige sådan
En linedans, lige til kanten og intrigant
Pisse interessant
For det virkelig grimme har de ikke i sinde at sande
Og hvis ik de kan udvikle hinanden
Så ved vi alle at de vil miste forstanden
I sindstilstand af tosomhed konstant
Men er det virkelig sandt Parcissismen vandt
Når monotonien bandt kvinden og manden fast i et romantisk ingenmandsland

Kvinden og manden
Langt ude- når de ik var indeni hinanden
Kvinden og manden
I et romantisk ingenmandsland