Kerteminde

[Tekst til "Kerteminde"]

[Vers]
Længe været på stand-by, mand
Ka' ikk' nå mine mål, hvis jeg stopper foran hajtand
Fik en smag for rim på en scene; jeg var hypeman
Nu ka' der ikk' gå et døgn, uden at linjer de vil strejf' mand
Jeg endt' i denne vejbane

(Ilden) Ilden i mig, den er dyrebar
Undskyld, mor
Du har ingen anelse om, hvor langt ned af vejen–
Jeg virkelig lod min cykel føre mig
Altid sørget for, at de blå ikke forstyrrer dig

Mine blade falder som en sensommer
Dette glas skader, men min lever holder
Kun til stede, hvis der faldt en skilling i min' lommer
Pige, kom nu her; skift den stilling der for mig

Og det der fremtidsspektrum vejer meget tungt på mig
Jeg prøver at nyde hvert et øjeblik, til de sænker kisten ti fod under
Og gennem livet har jeg taget mange blundere
Der får mig til at undre

Byrden, bærer den uden fortegn
Eneste ord, vi kendt' til, var "arbejd"
Græder ikk' i hjørnet, når livet sender mig på afveje
Ka' ikk' li' min' sedler adskilt som apartheid

Nej, ka' li' det blandet
Folk er her fysisk, men deres øvre etage er ubemandet
Når jeg har brug for ro: triller ud til vandet
Dybt forbandet; mon jeg en dag får gode vaner dannet?

Kronisk laissez-faire
Ironisk, jeg i dag igen ikk' ka' la' det være
Økonomisk set bedre dage, men det ku' være værre
Når du ser månens skær, er det for sent at tage affære

Dengang efter bold, vi spiste Elvans
Jeg var tolk til min skole-hjem-samtale
Mixer noget koldt; denne kop et reagensglas
Træt af folk, udmattet af deres stoledans

(Jeg) Jeg må besinde
Drukket en tand for meget; det gik over gevind
Flot kvinde udpeget; er du på til at forsvinde?
Har lejet et sommerhus i Kerteminde