Karl og ann-cathrin’

På en bænk i Christiania sidder Karl og Ann-Cathrin´
Den er helt gal med humøret, deres drøm er en ruin
De ska´ flytte inden længe ud a´ vagten, ud igen
Til en fremtid tem´lig håbløs, for hvor fa´en ska´ de ta´ hen?
Sat på gaden, hvem bekymrer sig om Karl og Ann-Cathrin‚
Karl og Ann-Cathrin´ Karl og Ann-Cathrin´
Ud a´ STADEN hvor de netop havde fundet melodi´
Porten i for Karl og Ann-Cathrin´
Da de mødtes var de nede, hver for sig og han især
Men i STADEN fandt de sammen, det var tyd´ligt for enhver
De blev glade for hinanden, og for livet ikke mindst
End´lig var der noget at slås for med en chance for gevinst
Sat på gaden ...
Så´ det ud, kære venner, klar jer selv‚ og find et job
Den besked er svær at snuppe, når man just er kommet op
Og de stirrer blot på manden, han er ikke særlig stor
Men de tænker inderst inde: Mon han får det sidste ord?
Sat på gaden ...