Hulelignelsen

Dagen er gået, klokken er slået
Intet er nået, jeg venter på at fornuften giver mig råd
Endnu en dag, 24 timer tilbagelagt
12 af dem er glemt, sikkert liggende vandret
Kvalitets tid, konstruktiv
Kender jeg ikk, hellere blive lig'
Og bare fortsætte mit dobbeltliv
Som midt imellem, både og
Vil bruge mit liv, men lad være med at væk' mig, hvis du så jeg lå og sov
[?] hvad der falder dig ind, dobbeltmoralsk
Mit liv er en smuk vase, der' proppet med skrald
Jeg' doven og travl, og min fremtid lover ikk' godt
Når [?] på samme side, dummere end snot
Så meget brok at få aflivet
Gør klogt i at stop, finde mit spot og få afviget
Jeg føler kroppen har trang til det
Mine lunger de' propfuldt med sovende travlhed
Håber jo blot at der fra toppen er langt ned
Må jo derop, så holder kortene samlet
Et tåbeligt komplot der fucker op inde i kraniet
Jeg råber hverken op, eller er tilhænger af tavshed
Stress, jag, frem og tilbage
Hver dag, har mennesker en million ting at ta' sig af
Et blik på dem dokumenterer
Føler mig til rette, som jeg har det, føler ikk' jeg har brug for mer'

[Omkvæd: Alexander]
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem

[Vers 2: Mund de Carlo]
Dag går, dag kommer
Hvis bare min samvittighed ku' hvile i fred
Og leve gade og la' være at fylde mit hoved med lort som Billedbladet
Så fortæl mig hvordan jeg
Står op griber dagen, tar' ansvar
Nogen gange er udgang, den eneste vej ind
Når man er fucked, må man ta' alt hvad man ka' få som en thai kvind'
Der kommer bedre tider
Fra sengevæder til væbnet ridder
Jeg hæller til begge sider, det bider mig bagi
Skubber alt til i morgen
Sidder fast i den ovn drømmene de bages i
Et hul i hovedet fornuften skal lappe
Men hver gang jeg kommer til det, kommer jeg fra det
Alt gir' genklang, la' mig læg, la' mig tænke tanker
Sæt mig på banen, lad mig vige pladsen som bænkevarmer
Det gælder om at gøre det
Jeg vil gerne prøve verden, men de har den ikk' i min størrelse
Stress, jag, frem og tilbage
Hver dag, har mennesker en million ting at ta' sig af
Et blik på dem dokumenterer
Føler mig til rette, som jeg har det, føler ikk' jeg har brug for mer'

[Omkvæd: Alexander]
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem

[Vers 3: Mund de Carlo]
Trivielt
Det' meget smart at ku' se det selv
Indadvendt, men nu må jeg ta' på mit ve og vel
Tiden og dovenheden har gjort mig langhåret
Afskåret fra verden, med brødkrummer på baglåret, rejser jeg mig
Åbner døren til fremmed jord hvor chancer gror på træerne, jeg mangler ord
I et inferno af uvished og brændte broer
Nu blir' der klippet i min hjemmelavet rettesnor
[?] syg, byen er genfødt på ny
Træt af at søge ly under dynen som anonym
Vil flyve på en lyserød sky
Til lyden er solens lys der scratcher på gadens vinyl
Jeg omringes, gode indtryk udbringes
Et indgraveret print af alt hvad jeg har valgt
Og min hud skalles, har fundet min billedramme
Set sandheden i øjnene uden at blinke en eneste gang
Ingen stress og jag, jeg slapper af
Hver dag, har mennesker en million ting at ta' sig af
Et blik på dem dokumenterer
Føler mig til rette, som jeg har det, lige nu og her

[Omkvæd: Alexander]
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem
Alting går, kigger mig omkring, ser hvor lidt jeg når
Intet glemt, tar' mig bare lang tid at finde hjem