Hudløs

[Intro]
Hapiness is a word for a feeling
Feelings are rarely understood in the moment, they are quickly forgotten, and almost always missremembered
Besides feelings are totally full of shit

[Vers 1: Ordkløveren]
Jeg ka’ snildt snakke frit_ om et par fobier ligesom Lars von Trier
Eller klappe i qua det tvangstanketrip jeg’ fanget i
Mareridt og ramaskrig, ikke just en drømmeverden
Men jeg’ isoleret og ved ik hvor jeg skal gør’ af smerten
Rablеnde gal, langtfra normal’ standardiseredе kvaler
Plantet under huden, og slår det stort op som skiltemalere
Piller mig ned fra piedestalen, skriver mindetalen selv
Bevidsthedsritualer præger livets regelsæt
Jeg stadigvæk den indebrændte vrede knægt der holder mit selvhad i tjek
Min mørke side klattes væk på rap og blæk
Jep, det poesi og musik der gør at lortet ik slår klik
Kald det sort magi når blækket størkner på papir

[Omkvæd: Ordkløveren]
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade

[Vers 2: Ordkløveren]
Det er obskurt i sig selv, og en smule trivielt
At mit sind er sårbart som folk i et minefelt
Indebrændt, indestængt selvhad bli’r genoptaget
Båndet og spillet igen på min sendeflade
Jeg’ et åbent sår, - den betændte vrede
Skiller mig ad
Så folk kan se ind bag facaden, mens jeg famler i blinde
Når helvede bryder løs og flammerne brænder mig inde
Der’ drama og larm i mit sind, et abstrakt tankespind
Hvor djævlen finder plads… og sjælen bli’r besat
Så jeg raser med min pen i tekstregi
Det som at skrive genpart på genpart i det uendelige

[Omkvæd]
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade

[Mellemstykke]
One thing i have learned
You cannot feel other than how you fell
No matter how much you long for different better emotions
We are but slaves to ourselves
And the [?] that feeds us

[Omkvæd]
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade
Hudløs! Tjek mit indre, som kun få forstår
Kan ikk' forhindre, at folk stikker i mit åbne sår
Så glem den pæne facade, værsgo at vende den plade
Jeg’ den person som jeg elsker at hade