Fribytter - Tom Kristensen

Er en Fribytter ikke en Sejler
Der flakker fra grønt til rødt
Og vaagnede stirrer mod Livet
Men søvnigt mod alt, som er dødt?
Og ligger han ikke og døser
I læ af Latinersejlet
Og ser paa de vilde Lande
Som i Havet staar omvendt spejlet?

Er en Fribytter ikke en samler
Der spejler Alverden lyst:
- Den kalkhvide Havneby kravler
Fra Havеt mod blaa Bjærges Kyst!
- Af Templernеs knaldrøde Porte
Bedaares de sorte Svaner!
- Den solhvide Sky forfølges
Af de hidsige, mørke Traner!

Er en Fribytter ikke en Drømmer
Med Sind som et vands Metal
Og Syner som Frugtræers Blade
I drejende, funklende Fald?
Og blir ej den spejlblanke Flade
At Drømmenes Aande dugget
Naar Frugttræers hvide Blade
Paa et sølvstille Vand bliver vugget?

Er en Fribytter ikke en Skaber
Der kæntrer med sjælebank Ro
For atter at støbe sig Syner
Med lysere, farverig Tro
For atter med voldsomme Hænder
Af skabende Evne krummet
At slynge sin indre Verden
Med dens Flammehjul ud i Rummet?