Forbehold

Da jeg gav slip fandt jeg udaf at det Hjalp at græde
Overfladespænding kom da det blev Alt for meget
I uroens favn groede et savn
Fejrede kronisk fastelavn og malet jeget op til maskerade
Det et onder vi ik blir ondere det undrer under overfladen, bunder det i undervægtig hunger jeg trænger til en blunder nogle sekunder
Men er i tvivl om jeg sover når jeg vågner
Lad mig gå i ly i en altid vågen by
,genfødt på ny, venter spændt på at få debut
Første parket smiler stift, venter på at dø
Det spiller ingen rolle i mit flugtforsøg
Gider ik længere snakke
Jeg har mig selv og takke for at det knækker min nakke
Midt i en månelanding, mærker en klump i halsen
I en limbo- både at stå på kanten og rumme faldet

Tiden går i stå - timerne blir fri
Mit vinterhi, her kører livet forbi
I den blinde vinkel her er der tid til at smil
Ligenu, lige her, livet i eksil

Tiden går i stå - timerne blir fri
Mit vinterhi, her kører livet forbi
I den blinde vinkel her er der tid til at smil
Ligenu, lige her

Jeg bare en rimene taber, der lever af det jeg laver
Med stribevis af hadere, kom og find dem lige bag mig
Mange andre samler på kedelige venskaber
Der løber ud i sandet med svedige knæhaser
Ik mig, kan ik fordrage stanken af havvand
Men lydene fra kysten holder angsten på afstand
Økseskaft goddaw mayn
For dem du frygter snart blir din drabsmand
Stammer fra dit bagland
Tanken er ret grim, og evigt befriende
Intet er sigende som det stiltiende
Så Kom ind og bevis det-vis det
Jeg troede jeg var fri men det viste
Sig jeg lever i et skisma
Svæver højt og så går jeg kold
Og den værste form for kontrol er forbehold
Peger kun en vej for nu er klokken tolv
Så jeg lover dig at løfter ikke overholdes

Tiden går i stå - timerne blir fri
Mit vinterhi, her kører livet forbi
I den blinde vinkel her er der tid til at smil
Ligenu, lige her, livet i eksil

Tiden går i stå - timerne blir fri
Mit vinterhi, her kører livet forbi
I den blinde vinkel her er der tid til at smil
Ligenu, lige her

Jeg er midt imellem månesyg og bjergtaget
Åbenlyst særpræget selvværdet svært skadet
Hyrdetime, måske en kende dyster i det
Så Jeg smiler, for det ville være for sygt at grine
Mens angsten den buldrer
Mærker jeg hvordan at resterne smuldre
Længe siden jeg har haft det super, tror bare jeg smutter
Væk fra kaffeklubber, kammersjukker og fra mamas skuldre
Så jeg tænker hvordan jeg ændre det der er svært at forstå
Ku løbe, men hvad vil det nytte, uden at lære at gå
Flyver ture med lånte fjer
Bygger mure der ik kan bære til jeg ik kan være i rummet mere
Vandstanden stiger drukner alting og gir
Vanvittige ideer så anfaldene blir
En mandsperson i recession
Flyder ud i et boblebad af acetone