Flygtning

[Intro]
Hvad fuck skete der
Jeg har brug for et verden der er sigtbar
Så jeg må skære det overflødige fedt fra
Flygt bare, jeg orker ikk' at finde dig

[Vers 1]
Jeg har noget under skoen, nogens efterladenskaber
Noget skidt jeg stødte på på livets landevej
Et gennemført eksempel på en taber
Der blandede sig med mennesker der' normale, rationelle og lægger planer
Han hænger fast i besættelser, fortaber
Sig alt for tit i fantasi fortællinger og fabler
Så kedeligt selv væggene de gaber
Med et selvværd så kvælende det ender med det dræber
Han smiler, spiller stor i slaget
Han skifter, bliver hurtigt vred
Fordufter, efterlader kun et spor af had
Og bygger sine drømme op for blot at splitte lortet ad
Et sandt rod, mangler mandsmod
Og halvgode grunde til at gå og blande falsk blod
Vakler til han velter, uden at være på talefod
Med andre end sig selv, så han smutter - smider alt ud

[Omkvæd]
På flugt, han stener stadig rundt
Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund
Humøret det er blåt, kuløren den er grå
Tiden råber stop og forsøger' gå i stå
Måske var jeg naiv, men jeg prøvede bare på at berige
Et miserabelt og forvirret lille liv
Men skyggerne blir' tonstunge
For forkæler man, så ender man som regel med en utaknemmelig snot unge

[Vers 2]
Jeg ser ham, men han ser ikk' sig selv
Det blinde øje bruges konsekvent og rituelt
Alligevel er vinkler individuelle
Han overser et hvert signal, et mentalt trafikuheld
Stifter gæld til verden, men betaler ikk'
Med andet end en malerisk forklaring og lidt cannabis
Og verden vælter med når korthuset styrter sammen
Lyset brænder ud i begge ender når man skyr sin flamme
Jeg ved præcis hvordan det ender
Når man ikk' kan se igennem egoismens persienner
Forlig og forlis, så det' trist når det kæntrer
Og selvhadet vendes mod de mistede venner
Han slås med sit, det' sikkert liv og død
Men bliver nødt til at møde en verden der er bittersød
Kujoner stikker af, han sagde ikk' et ord
Han endte som en flygtning, og ja det er en metafor

[Omkvæd]
På flugt, han stener stadig rundt
Han syns er stadig sort, selvværdet er i bund
Humøret det er blåt, kuløren den er grå
Tiden råber stop og forsøger' gå i stå
Måske var jeg naiv, men jeg prøvede bare på at berige
Et miserabelt og forvirret lille liv
Men skyggerne blir' tonstunge
For forkæler man, så ender man som regel med en utaknemmelig snot unge

[Outtro]
Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger
Jeg' blevet far, har ikk' tid til flere dum' unger