Dybets Lovsang

[Vers 1]
Så mangen fik hjertet på gled
Hvor det galt krybet
Og alle de væsner i dybet
Kom ham ikke det bitterste ved

[Vers 2]
Hvem har ikke ondt
Af en hund der må snage i skarnet
Men stodderen og barnet
Med skorpede hænder og mund

[Vers 3]
Der kæmper i skarn og i slam
De skønneste sjæle
Den lovsang de mæle
Falder for tiden lidt ram

[Vers 4]
Rød fylder så lidt i krop
Med sten vi dem mader
Ak, som barrikader
De gylper jo stenene op