Drivis

Mit skib gik ned - nu sidder jeg på en isflage
Nyder ensomheden, hele verden kan fis’ af
Hellere dette kolde klima end køer, kaos og bilos
Menneskemængdens stressede jagt efter kilos

Larm og rabalder, pegefingre, skideballer
Jeg hidkalder en mere afslappet tidsalder
Uden desperat fart hvor ingen kan holde sig ajour
En tid hvor smagen af kage ikke var præget af glasur
Jeg er træt af TV-flimmer, falsk stjerneglimmer og glamour
Jeg savner dengang, hvor vi bare var natur

Så her vil jeg starte mig en helt ny levevis
Indtil drivhuseffekten smelter mit stykke drivis