Dråben

[Tekst til "Dråben"]

Jeg bare en dråbe
I det store hav
En fældet tåre
I den mørke grav

Men det dråben
Der forværrede til
At flyde over
At gå over sine bredder
At flytte bjerge
At forandre sig

Jeg bare en tåbe
På livets landevej
En landevej i strider
I en bilsk fægteleg

Men kun en tåbe
Frygter ej
Havet
Bjergene
Himlen
Helvede
Og den sprængfyldte glæde
Det kærlighed
Når den byder sig

Jeg en blind passager
Med skyklapper og hørebøffer
Lukker jeg mine øjne og ører
For alt det der sker omkring mig

Men de andre passagerer
Kan stadig godt se og høre mig
Jeg en del af det her
Ligemeget hvor lidt jeg forsøger
Er jeg stadig en del af det her tog, der kører
Ligemeget hvor blind jeg er
Er jeg stadig medpassager

Jeg en håndlanger
I en skov af hænder
I en underlig virkelig drøm
Som aldrig rigtigt ender

Men selv en håndlanger
Holder altid lidt af de andres liv
I sin hånd
På den måde han ser sig om
På måden han griner
På måden han smiler
På måden han går til hånd
I den fælles strand