Dødslængsel

Jeg står forladt på randen af afgrundens dyb
Og længes efter glemslens søde aflad
Livets sang er nu larm og støj
En overdøvende storm af stilhed

Den sidste skygge af håb er glemt
Forfulgt af søvnløshedens visne drømme
Drømmer jeg om døden igen
Indtil der slukkes for længslens elendighed

I min seng af torne plajes ingen sår
Forrådt af illusionens efterveer
Drømmer jеg om intethedens ro
En frihеd fra lede og sorg

Den sidste flamme er slukket for længst
Min sisdste nadver badet i tårer
Drømmer jeg om døden igen
Indtil livets forbandelse forlader min sjæl

Når alt er tabt
Og alt er ødelagt
Og selve viljen til håb er kvalt
Livets træ, falmet gråt, og brændt
Og efterladt som aske

Det sidst håb er borte og glemt
Indtil drømmen om døden bliver virkelighed