De Må Ik’ Vide

[Intro/Hook: Emil Kruse]
Generations slid
Generation, depression, men de må ik' vide
Nej, de må ik' vide

[Verse: Emil Kruse]
Nødt til at få det på plads, får stress
Svinger mit krus indtil jeg tømmer det
Trækket er taktisk, da jeg valgte at ryk’ bønnerne
Forstår min generation; gør de politikere?
Vi fattige uden hjem på gaden, tjen flittigere
Intet bli’r billigere, prisen stiger i vejret
Jeg fik besværet foræret, til døren på et sølvfad
Og gratulere, fik huen på, bestod karakter
Nu livet anderledes, jeg rapportere fra kvarteret
Solidarisk, for vi vil alle ud og rulle i Rari
Toner proletarisk, tonede ruder i en Toyota Yaris
Reflektere over vores liv, som havde vi indre spejl
Sorte lunger, smadrer leveren, nol under vores fingernegle
Arbejdsløs, kriminel og kontanthjælp
Går under huden på dig med skalpel, vi operere
Imens vi hælder mælk på vores kornflager
Sælger dem [?], uden at vide hvordan’ min portion smager
Fuck at være kendt, for du vil ende som en klovn
Mine tekster pendler mellem mennesker
Der hellere vælger at ændre på loven
Sammenholdet gør det let at [?] sæbe på såret
Fuck penge, siger jeg [?] og behåret
Hænge på træet og se venner fældet i skoven
Du ved, det slet ik'for sjov, haha
Men grin du bare min ven
For hvert et individ i branchen er en harlekin
Og jeg er så træt af dem
For; vi ik' på forkant med baggrunden
Du kan ik' vide hvordan det føles hvis du aldrig selv har ramt bunden
Har svømmet rundt og set de mange på den
Vi er i et hav unge
Men de flyder oven på og får travlt på den
Så, ka’ se det effekt inde bag din rude
Er din jakke på perfekt, så ta' en selfie, læg dig ned og chye’
Jeg skal nok gøre op med alt og overskygge det
For kun de stærkeste overlever det vi bygget til

[Outro/Hook: Emil Kruse]
Generation fattige, generation blevet
Generation, depression, men de må ik' vide

Generation fattige, generation blevet
Generation, depression, men de må ik' vide

Ssshhh..