Borte Med Blæsten

[Verse 1]
Lad mig ta' dig tilbage bare i en af mine vers
Og fortælle dig om 1979
De kaldte min far for en nigger og min mor for en niggerelsker
Men mig og min søster gjord' alt for ik' at høre efter
Der var så meget kærlighed i mit hjem
At jeg var pisse ligeglad med hvad de sagde når jeg gik ud igen
Selvom jeg var lille vidste jeg godt hvad der skete
Ku' bare ik' forstå hvorfor min hudfarve var et problem
Det satte tanker i gang, jeg ville ik' være en kvitter
Det det samme drives som jeg stadig har i mig
Jeg så glad for jeg ik' er fyldt med had
Når de stod og sparked' på mig lige efter de havde stjålet min mad
Hvad du ikke dør af dig gør dig stærkere
Jeg er her stadig gennem alle de ting livet har lært mig
Men en dag er jeg borte med blæsten
Men jeg lever videre som længe du spoler tilbage i teksten

[Verse 2]
Tiden sku' hele alle sår
Men der gået så mange år og jeg tvivler på jeg glemmer det lort
Det hårdt at se ens far gå borte, det vil jeg aldrig glemme
For hver gang jeg kigger mig i spejlet ser jeg ham igen
Jeg gad fandeme godt skrue tiden tilbag'
Så jeg ku' si' til ham han ik' sku' ta' afsted den dag
Men det ka' jeg ik' så jeg ruller en pind
Tårene triller igen når jeg tænker på mine venner
Og shit den storebror jeg aldrig havde
Med et hjerte af guld tog du mig ind og viste byen og lærte mig gaden
Jeg hælder sprutten ud og krummer tæer og kigger på mine tatoveringer
Der består af alt det jeg har kært
Tænker på mine homies og håber det går dem godt
For nogle gange er livet bare fuck't men I ska' ik' gi' op
Op over hesten når den witness mayn
Skriv dig selv på listen
Før du får set dig om er du borte med blæsten