Blikkene Der Forsvandt

[Vers 1]
Fortæl om sommersorte sky
Gør dagen glemt i salighed
Et blik er alt i nuet, ingenting derefter
Som varmen, der fjerner resterne af vand

[Omkvæd]
Og blikkene, der forsvandt
Som engelen i dit sande ansigt
Der kun er dit
Vi lægger os i de år
Hvor sommeren blev til alt
Men går som regn og sne
Og ikke mere end det

[Vers 2]
Fortæl om alt imellem at kede sig ihjel
Og elske mer' end drømmene ka’ bære
En start er sjældent blevet til mere end en start
Et startskud af fornuftløs lykke, så fortæl

[Omkvæd]
Om blikkene, der forsvandt
Som engelen i dit sande ansigt
Der kun er dit
Vi lægger os i de år
Hvor sommeren blev til alt
Men går som regn og sne
Og ikke mere end det

[Kontraststykke]
Bare fortæl med stemmen, der ka' gennembryde alle hjerter
Så vi ka' bli’ helt rolige i dette korte moment, hvor du er her
Og så ved vi jo godt, at det er overstået efter et øjeblik
Så kom nu
Fortæl
Fortæl
Fortæl

[Omkvæd]
Om blikkene, der forsvandt
Som engelen i dit sande ansigt
Der kun er dit
Vi lægger os i de år
Hvor sommeren blev til alt
Men går som regn og sne
Og ikke mere end det