Kapitler til glemmebogen

[Kværn]
Jeg vil jo bare kys' dig, knep' dig, beskyt' dig, svigt' dig
Flyt' dig, slik' dig og flygt' fra mine pligter
Jeg vil pluk' bær, stjæle fra dine frugttræer
Gå en tur I dit hoved og fortæl' dig om hvor smukt der er
Og uanset hvor brugt det er, så vil jeg smile og smøre tykt på
Finde et par broer vi kan bygge på
Jeg vil bore så dybt jeg kan nå
Gi' dig ord at tygge på, tænke dybt og forstå
Det hele hvis det inden for rækkevidden
Gi' mig plads, gi' mig råd, jeg vil finde den røde tråd og trække I den
Og så forventer jeg at dukkespillet ændrer sig
At helten I den næste akt han vinder det han kæmper for
Ja så forventer jeg at dukkespillet ændrer sig
At helten I den næste akt han vinder det han kæmper for
Klap I mine hænder og ha' en god grund til
At slutte seancen af med fanfare og trommespil

[Trepac]
Jeg vil jo bare pirre dig, tirre dig, elske dig, tænde dig
Forlade dig, hade dig og helst bare glemme dig
Jeg vælger at vende dig ryggen før det ender I
Negative energier, pubertære skænderier
Jeg ka være alt, være den du begærer, ubesværet
Ubetinget, du min engel, du bevinget
Lad os droppe skuespillet inden der blir drama
Så jeg på egen hånd kan finde mit nirvana
Og vi ku bli ved men luk mig ud af buret, slip mig løs
Og lad mig flyve som en fri fugl I fred
Gi mig rig mulighed for at finde føde I form af kvindekød
Lad mig genfinde min indre glød
Lad mig tro at alt er cool, lad mig nyde hvert sekund
I mit skalkeskjul bag døren til mit hjerterum
Hvor verden den står bomstille
Og lad mig vende tilbage en dag og slutte seancen med fanfare og trommespil

[Omk.]
Jeg' prinsen på den hvide hest, tjener eller hofnar
Misforstået kunstner, entertainer eller rockstar
Der' nok at vælge mellem, jeg kan være alt
Jeg kan være det hele, du kan selv bestemme
Jeg' en dreven fyr, jeg ham fra dine drømme
Jeg' helten fra dit eventyr
Jeg' manden med leen der høster det vi sår
Og spilder tiden på gulvet mens tiden bare går

[Kværn]
Jeg var ik' selv hvad jeg troede men nu ved jeg hvad du er:
Du et stort rod der tar folk med storm, du' et uvejr
Men lad mig blive I det og skrive om det
Lad os bygge en tømmerflåde og se hvad vi kan drive det til
Vi kan klare det når bare vi er nøgne
Vi kan sejle sammen dig og mig I et hav af hvide løgne
Se forude, der lys I lanternerne
Jeg ku' suge drømmen ud af natten, klippe gløden ud af stjernerne
Og sende dem din vej så længe du har smil til mig
Min kære, min elskede, mit ingenting
Du kan komme med, du kan synge sangen til mit omkvæd
Jeg har en proppet rygsæk fyldt til randen med tomhed
Fyldt med ubeslutsomhed og mangel på tosomhed
Men jeg' på vej mod nye planeter, baby, og du skal med
For jeg har forsket, fundet frem til en grundpille
Så jeg slutter seancen med fanfare og trommespil

[Trepac]
Jeg kan være alt, jeg kan være dit ømme punkt
Et vindstille farvand hvor du kan svømme rundt
Hvor du kan flyde på mine følelser og rusk' I mine sanser
Pludselig forskanse dig og smutte fra dit ansvar
For du' en bange kvinde
Du' en sort enke fanget I dit eget spind af løgne uden sammenhæng
Du' mange ting, du edderkoppen I mit tankespind
Der håber denne vildfarne sommerfugl bli'r fanget inden
Sulten sejrer, inden du bli'r ramt af lavtrykket
En regn af tårer der kan skylle dig ud I afløbet
Frygter det der forude, frygter du vil finde foragt
Se spindet kollapser og går I hårknude
Frygter lyset går ud, at mørket sænker sig
I sindet, sætter sorg I sjælen, sørger for du ændrer dig
Og når du når det punkt vil jeg være der
Så jeg kan slutte seancen af med fanfare og trommespil

[Omk.]

Skridt for skridt, processen eskalerer
Kemien kokser og det hele eksploderer
Røgen letter, en kvinde træder gennem tågen
Måske hovedpersonen I et kapitel mere til glemmebogen
Skridt mod skridt, processen eskalerer
Kemien kokser og det hele eksploderer
Røgen letter, en kvinde træder gennem tågen
Måske hovedpersonen I et kapitel mere til glemmebogen