Stormandspolitik

Salt og sødt er menneskenes blod
Drik det eller kravl op i træerne
Og kald til vandviddets bøn
Send dine sønner ned til floden
De vil skære i dem
Men kun én gang
For de er mennesker

Af kød og blod
Af salt og sødt
Af nød og lyst
Mennesker

Den blomst revolutionen plantede
Har aldrig rigtigt blomstret
Nu sidder du dér med din lænkede abe
Og prøver at fortælle den om det tabte
Men tale vil du ej om stormandspolitik
Og overleve vil du ej
Selvransagelsens nådesløse blik
For du er osse én af dem

Af kød og blod
Af salt og sødt
Af nød og lyst
Mennesker
O mennesker