Under navnet ‘Ukendt Kunstner’ har Hans Philip sammen med produceren Jens Ole skabt en lyd, der har indhyllet begejstrede musikblogs, de sociale medier og radiostationer i synthet storbystemning i mol.
Gruppens særlige lyd, der både trækker veksler på blød R’N'B og urban musik, er blevet kaldt gådefuld, drømmende og melankolsk,
sådan er hiphopduoen beskrevet på deres egen, officielle hjemmeside.
Før Hans Philip og Jens Ole McCoy gik under pseudonymet Ukendt Kunstner, lavede duoen grimeinspireret gaderap under navnet Skørmand. I grimemiljøet stiftede de bekendtskab med blandt andet Kesi, Noah Carter og Gilli, der alle var del af rap-kollektivet B.O.C., som de senere har samarbejdet med på kryds og tværs.
I flere år florerede Ukendt Kunstner på den danske urbanscene, hvor de brød igennem med deres dobbelt-EP Hælervarer A og Hælervarer B i efteråret 2012. Duoen oplevede deres første rigtige mainstream-gennembrud med debutalbummet Neonlys i 2013, der indfanger Københavns nattelivsstemning med sange som “Fucking Nummer” og “Lørdag Aften”.
På det opfølgende album, Forbandede Ungdom, der udkom i 2014, blev fortællinger om byture og livet i neonlysets skær i høj grad skiftet ud med mere melankolske og reflekterende tematikker. Herunder tåreperseren “Daglige Brød”, der er dedikeret til Hans Philips mor – og alle andre enlige forældre.
På Den Anden Side, duoens sidste album fra 2016, er melankolien, samt følelsen af at leve på bagsiden af medaljen, ikke til at overse. Dog er der nogle få undtagelser, som de mere festlige “Lige Nu” og “Et Andet Niveau”, der har henholdsvis Sivas og KESI med som features.
Ukendt Kunstner valgte at gå hver til sit efter mere end fem års partnerskab, hvilket blev offentliggjort med DR-dokumentaren Vi var Ukendt Kunstner i december 2016, samt med et farvelbrev på duens Facebook-side. Den københavnske duo spillede sin allersidste koncert den 26. august til For Evigt Hip Hop i Rødovre, der blev sluttet af med sangen “Overleve”.
Siden da har duoens medlemmer fortsat deres musikalske karrierer hver for sig, med henholdsvis Hans Philips soloalbum Forevigt og flere Jens Ole McCoy-producerede projekter, som Noah Carters Couch Dreams og soundtracket til spillefilmen Underverden.
Ukendt Kunstner's first album Hælervarer A released on Thu Sep 20 2012.
The most popular album by Ukendt Kunstner's is Forbandede Ungdom
The most popular song by Ukendt Kunstner's is Neonlys
Ukendt Kunstner's first song Overleve released on Mon Feb 29 2016.